Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Velsmurte toner fra nypoleret undergrund

Populær
Updated
Velsmurte toner fra nypoleret undergrund
Velsmurte toner fra nypoleret undergrund
Velsmurte toner fra nypoleret undergrund
Velsmurte toner fra nypoleret undergrund
Velsmurte toner fra nypoleret undergrund
Velsmurte toner fra nypoleret undergrund
Velsmurte toner fra nypoleret undergrund

Witchcraft anno 2012 kan stadig skrive fantastiske rocksange, men produktionen på deres fjerde album til dato er blottet for den musikalske sjæl, der ellers har kendetegnet deres tidligere udgivelser. Det lammer helhedsindtrykket en smule.

Kunstner
Titel
Legend
Dato
21-09-2012
Distributør
Genre
Trackliste
1. Deconstruction
2. Flag of Fate
3. It's Not Because of You
4. An Alternative to Freedom
5. Ghosts House
6. White Light Suicide
7. Democracy
8. Dystopia
9. Dead End
Karakter
3

Til at begynde med kunne man næsten ikke få armene ned for bare begejstring: Witchcraft vender tilbage! Efter fem års bekymret ventetid er det stjernefantastiske band fra Örebro, Sverige, med Magnus Pelanders kraftvokal i front, endelig tilbage! Det var lige før, man kneb en lille tåre, og så overdrives der ikke engang.

Så blev et nummer fra den nye skive præsenteret på bandets facebookside, og i takt med at armene hurtigt kom ned igen, blev den lille tåre erstattet af et infantilt ”Hvad fanden har I gang i?!”.

Caution: no sound of the underground!

’It’s Not Because of You’ er en noget mere straight rocksang, end man havde håbet på at høre fra Witchcraft. Det er én ting; Witchcraft har flere gange balanceret lige på grænsen til det alt for klassiske, men de har altid formået at tage det langtidsholdbare stik hjem. En helt anden ting er sangens produktion, der lyder fuldstændig blottet for den halvpsykedeliske, halvfolkede, fuldblodsfantastiske Saint Vitus-inspirerede, doomrockede undergrundsproduktion fra deres tre tidligere plader.

Op til overgrunden

Og det er generelt for hele udgivelsen, at Witchcraft anno 2012 synes at have taget et stort skridt fra undergrund til overgrund: Lyden er ren og poleret hele pladen igennem – den har ikke snerten af en røget tone, men har til gengæld flere effekter på vokalen. Og det britiske nicheselskab Rise Above Records er blevet udskiftet med den tyske pengemaskine Nuclear Blast Records.

Måske den nye lyd hænger sammen med bandets skift af pladeselskab? Det kan der kun gisnes om, men formentlig ikke. Graveyard skiftede ligeledes, dog fra Tee Pee Records, til Nuclear Blast, og de havde succes med at tage lyden af analog undergrund med ind i det store pladeselskabs lokaler.

En excentrisk sjæl?

’Legend’ synes således at være resultatet af Pelanders vision: Det er pladen, han ville lave, og det er simpelthen lyden, han ville have. Produktionen kan på sin vis minde om en excentrisk sjæl med let storhedsvanvid, hvilket egentlig stemmer fint overens med det billede man har af Pelander: Såvel i sin sangskrivning og ikke mindst i form af sin anti-tilgang til det at agere frontmand til bandets koncerter, har han altid syntes at have en outsiders tilgang til rockfaget.

Det er formentlig ikke intentionen, at produktionen på ’Legend’ skal ramme ved siden af hos de doom-liderlige bonghoveder, der uden tvivl har udgjort størstedelen af ”det gamle Witchcrafts” fanbase. Hvad skulle meningen være med det? Ikke desto mindre bliver denne del af publikummet formentlig godt og grundigt testet i mødet med pladen.

Caution: damn good song writing ahead!

Det er imidlertid ikke fornemmelsen for sangskrivningens kunst, der mangler på ’Legend’. Er der én sang, der er beviset på det mere end nogen anden, så er det åbningsnummeret, ’Deconstruction’, der åbner pladen, lydee som en potent blanding af Orange Goblin og Pentagram. Det er en fremragende sang, der sammen med de to åbningsnumre fra Dinosaur Jr.s nye plade (der blev anmeldt i sidste uge) står som årets bedste rockskæringer overhovedet.

Det høje niveau er af episke proportioner i hænderne på Pelander, der ikke er bleg for at tage en rocksang op i de skylag, der ikke blot balancerer på grænsen til det alt for klassiske, men som til tider også balancerer på grænsen til det ophøjet patetiske. Det er slutningen på det emotionelle patosladede nummer ’An Alternative To Freedom’ et godt eksempel på. Det fede er så, at nummeret holder maksimalt. Rockmelankolien er suveræn hos Pelander.

Nu et femkløver

Siden deres forrige studieudspil, ’The Alchemist’ (2007), har Witchcraft gennemgået en større udskiftning af medlemmer. Ud over Pelander er det således kun bassist Ola Henriksson, der er tilbage fra det gamle fireløver, som i øvrigt er blevet til en kvintet i mellemtiden. Pelander har smidt guitaren på hylden for udelukkende at koncentrere sig om vokalen, hvilket har gjort plads til to nye guitarister, Simon Solomon og Tom Jondelius, ligesom Oscar Johansson er kommet til på trommer.

I tråd med den nye lyd i produktionen er også musikaliteten på ’Legend’ blevet anderledes koncentreret, i den forstand at den på en eller anden måde synes at være dét mere færdig og afrundet, end sangskrivningen tidligere har været i hænderne på Witchcraft. Der er ikke mange improviserede fornemmelser at finde på pladen, hvilket sikkert havde været en ulempe, hvis ikke det var fordi, at sangene netop er så solide, som de virkelig er.

Man savner dog virkelig lyden af en mellotron eller et orgel, som klædte det overordnede udtryk på ’The Alchemist’ gevaldigt.

Musikalske referencer

Magnus Pelander har aldrig lagt skjul på, at Witchcraft måske aldrig var blevet dannet, havde det ikke været for de to herlige rockfreaks i Pentagrams Bobby Liebling og Roky Erickson fra The 13th Floor Elevators. Mens førstnævntes stil som nævnt stadigvæk huserer hos Witchcraft, så står det ikke længere helt så tydeligt til med indflydelsen fra Erickson og dennes psykedeliske kompositioner. 'Legend' er så klassisk lydende, at den står som en temmelig unik størrelse i 2012's rockbagland.

På åbningen til 'White Light Suicide' fornemmer man for en stund, at Pelander muligvis har lyttet mere til The Sword, siden de umiddelbart efter udgivelsen af ’The Alchemist’ udgav en split 12” sammen med Witchcraft på Kemado Records. I hvert fald har ’White Light Suicide’ en snert af det bluesrockede intro-feel, der også starter The Swords ’Lawless Lands’.

En snert af det psykedeliske får man på det tolv minutter lange afslutningsnummer, 'Dead End', der har tangenter, der minder om et ekko af baggrundsskriget fra Deep Purples klassisker ’Child in Time’. 'Dead End' er imidlertid også en skæring, hvor produktionen på trommerne i flere omgange sejler. Intentionelt eller ej, disse pludselige effekt-ekkoer på skindet fra lilletrommen holder bare ikke.

Konklusion: go buy!

Til trods for en ny mangel på undergrundsautenticitet skal der herfra alligevel lyde et entusiastisk opråb til alle fans af den klassiske rock om at gå ud og købe ’Legend’. Det er en velspillet plade med interessante og fantastiske numre, der - dog af alle de forkerte grunde - formentlig snakker til flere lyttere, end nogen af Witchcrafts tidligere plader har gjort. Magnus Pelanders vokal gør i sig selv 'Legend' til et must-have. Og så ser man i øvrigt forbavsende meget frem til at høre de sange live, hvor de kan tænkes for alvor at komme til deres fuldblods ret. Bookere? Anyone? Please!

Hør 'It's Not Because of You' hér:



Hør 'Ghosts House' hér: