Grum eller grim guitarlyd?
Populær
Norske Lakei bryster sig af en guitarlyd, som produceren aldrig havde hørt værre. Bandets sludge/hardcore lyder da også ret beskidt.
Det første nummer på skiven er vel at betragte som en intro. Nummeret hedder 'Domsavsigelse' og er uhyggeligt stemningsfuldt og fedt, og måske en af de få introer, som denne anmelder ikke ved gentagne lyt af en skive har sprunget over.
Lyden er her ret anderledes end resten af skiven, og de "rolige" guitarer fungerer perfekt som en isnende stemning til opremsningen af døds- og fængselsdomme. Nysgerrigheden blev vakt og ved nærmere undersøgelser viste det sig, at der var tale om en domsafsigelse fra Nürnberg-processen.
Herefter bliver man som lytter præsenteret for bandets egentlige stil. En slags hardcore med kraftige sludge-tendenser. Eneste sammenhæng til introen er, at nordmændene faktisk er meget gode til at bygge en stemning op - hør fx 'Budbringer'. Ellers er det en meget rå lyd, hvor bandets praleri over, at Fredrik Nordström, som stod for mixet, aldrig havde hørt værre guitarlyd, måske siger det hele.
For guitarlyden er godt nok rå, men den savner nu lidt fyldig substans. Det område kan bassen ikke fylde ud alene. Det bliver lidt mere hidsigt på den måde, og vil måske være en smagssag, om det faktisk er en god ting, for på sin vis er det en meget original lyd bandet har fået.
Afveksling indenfor de faste rammer
Der er både gode takter og lidt mere kedelige numre på albummet. Afvekslingen på albummet er faktisk meget god, da der også er plads til nogle lidt hurtigere numre, selvom sludge-lyden og stilen gør sit for at give et indtryk af noget tungt og slæbende.
Lakeis debut er klart godkendt og mere end bestået, men der er stadig plads til større overbevisning. Der er noget interessant over lyden og de norske tekster, så der er god grund til at tjekke bandet ud, og holde øje med, hvordan det udvikler sig fremover.