En samling af retninger
Populær
Devin Townsend udkom i efteråret med en vellykket plade, der samlede mandens mangesidede musikalske udtryk i et enkelt værk.
2. Stormbending
3. Failure
4. Secret Sciences
5. Higher
6. Stars
7. Transcendence
8. Offer Your Light
9. From The Heart
10 Transdermal Celebration
Få musikere i dag har samme høje udgivelsesfrekvens som Devin Townsend, og man kunne tro, at det havde en negativ indflydelse på kvaliteten. Men i denne canadiers tilfælde har det de næste altid været det modsatte, som gør sig gældende.
Umiddelbart virkede 'Transcendence' ellers til at være et af dem, der ramte lidt forbi – som om der var gået lidt tomgang i den, og Townsend havde lavet noget lignende på blandt andet ’Addicted!’ og ’Z2’. Efterhånden som den får lidt tid, får den dog også sig eget liv, der i længden kan gøre den til et større værk end de to nævnte.
Tidligere har der været en tendens til, at først lavede han en plade med symfonisk metal, derefter noget helt tilbagelænet med ambient-indflydelse og så en ustyrlig smadderkasse for også at tilgodese dem, der blev fans af Devin Townsend, dengang han var styrmand i vanvidsimperiet Strapping Young Lad. Men på 'Transcendence' forsøges det for første gang at samle alle tre retninger på et album under den let genkendelige lydmur, der har gjort Townsend til metallens Phil Spector; kendetegnet ved de enorme kor og ved den varierede opera/growl/skrig/vuggesangs-vokal, som der i et væk veksles mellem.
Videoen til ’Stormbending’ – anmeldelsen fortsætter under klippet.
Et nummer som ’Higher’ byder på progressivitet og store riff-baserede mellemstykker og samtidig en brutalitet, som Townsend ikke har brugt i mange år, mens 'Failure' og indledningen ’Truth’, der er en genindspilning fra 1998-pladen 'Infinity', begge trækker mere på de store melodier.
I ’Secret Science’ kommer den helt store pompøse tendens frem, mens ‘Offer Your Light’ byder majestætisk velkommen tilbage til hollandske Anneke van Giersbergen (kendt fra The Gathering), der sang duet med Townsend på størstedelen af ’Addicted!’. Stærke numre, og førstnævnte byder endda på en lækker solo – noget, Townsend desværre har forsømt i mange år, selvom han hører til blandt de ypperligste i faget.
I det hele taget giver ’Transcendence’ plads til langt mere guitar end længe set. Det har virket, som om Strapping Young Lad gav Townsend en form for instrumental forstoppelse, og at han i stedet for at lave musik så intens og teknisk, at ingen andre kunne spille den, tvang sig selv til at bruge flest mulige instrumenter på samme tid. Det klæder ham at folde sig lidt ud, og det er grunden til, at det 17. album (!) fra canadieren kan skille sig ud fra mængden og i længden måske stå som et værk, der rager op over hans ellers meget høje gennemsnit.