Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hvis Mickey Mouse var bad-ass

Updated
Hvis Mickey Mouse var bad-ass

Chester Bennington fra Linkin Park har et sideprojekt der er ude med en plade, som er mere poppet end Linkin Park.

Titel
Out of Ashes
Dato
13-10-2009
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter
2

Der er ingen metalpoint for at lytte til Linkin Park, men jeg ved,at mange af jer ligger med lommelygter under dynen og gør det alligevel, hvorfor I ikke skal snydes for en anmeldelse af forsangerens Chester Benningtons sideprojekts debutalbum.

Indtrykket af musikken på 'Out of Ashes' er de store op åbne klange der støtter op om nogle poppede melodier. Den er noget mere punkrocket end Linkin Park, og rap er der ikke noget af, hvilket må siges at være en markant forskel, men mindst lige så smægtende er det.

Albummet sigter bestemt ikke på et metalpublikum, til dét er det alt for tamt produceret. Det er lykkedes at fjerne al farlighed fra guitarforvrængningen, og den står tilbage mildt pappet og digital, på en måde så den kunne høres i Disneyland uden at vække anstød.

Metalpop er hvad det er, og derfor burde derfor være ligeglad med det, men irriterende er det, at det netop sælges som noget der har med hævi at gøre - for det har det sgu ikke! Det er et skridt endnu længere væk fra metallen end Linkin Park, og så kan man jo afgøre med sig selv hvad man synes om det...