Tägtgren tilbage på sporet
Hypocrisy er tilbage efter otte års stilhed, og hvis man er til svensk dødsmetal med et melodisk strejf, så er Tägtgren stadig leveringsdygtig.
2. Chemical Whore
3. Greedy Bastards
4. Dead World
5. We're the Walking Dead
6. Brotherhood of the Serpent
7. Children of the Gray
8. Another Day
9. They Will Arrive
10. Bug in the Net
11. Gods of the Underground
'Worship' er titlen på Hypocrisys 14. studiealbum og det første siden 'End of Disclosure' fra 2013. Siden har der været lidt stille om bandet, men nu er Peter Tägtgren og resten af Hypocrisy tilbage. Det er med en klassisk udgivelse, hvor Tägtgren brøler om alt fra afhængighed på 'Chemical Whore' til et af hans yndlingsemner: rumvæsener. 'Chemical Whore', der var pladens første singleforløber og blev smidt på gaden allerede i starten af november, er som taget ud af den selvbetitlede 'Hypocrisy'-plade fra 1999 med dens midtsøgende tempo og handler om medicin, overforbrug af samme og som Tägtgren direkte siger:
"Vi er alle horer for kemien. Vi forbruger det jævnligt fordi vi tror, vi har brug for det. Vi bruger én pille til at afbøde bivirkningerne fra en anden type medicin. Det er en ond cirkel."
Den onde cirkel er Hypocrisy også delvist selv ramt af. Det med genbruget. For det er 25 år siden, Hypocrisy udgav pladen 'Abducted', hvor en af deres største sange, 'Roswell 47' er fra. Det var den første plade, hvor forsanger, guitarist, producer og bandets hjernetrust, Peter Tägtgren, for alvor åbnede op for emnet omkring rumvæsener, UFO'er og regeringers forsøg på at lægge låg på eksistensen af samme. Når man hører en sang som singleforløberen 'Children of the Gray' er det svært ikke at tænke tilbage på netop førnævnte sang. Den har samme lyd og opbygning, men desværre uden helt samme riff.
Det bliver i familien Tägtgren
Pausen på otte år skyldes måske også tildels, at Peter Tägtgren har rigtig mange andre jern i ilden end kun det orkester, der sammen med Entombed, At the Gates, Dismember og mange flere tegnede svensk dødsmetal i halvfemserne. Tägtgren blev sidenhen også en interntionalt anerkendt producer, der har skruet på knapperne for bands som Dimmu Borgir, Amon Amarth, Enslaved, Sabaton, Marduk, Immortal og mange, mange flere. Han har også sit andet band Pain og særligt i årene siden 'End of Disclosure' fra 2013 var han sammen med Till Lindemann fra Rammstein i projektet, der bare giv under navnet Lindemann. I 2015 udkom Lindemann-pladen 'Skills in Pills' og året efter udgav Pain pladen 'Coming Home', der også betød et besøg på Aalborg Metal Festival i november 2016.
Nu er han dog tilbage med Hypocrisy og gør sædvanlig som alt selv. Producer, mixer, skriver sangene og sørme om ikke også sønnike, Sebastian Tägtgren, er med til at komponere nummeret 'Dead World'.
Det er dog ikke kun Tägtgren og søn, der tegner Hypocrisy. Bandet er en trio bestående af Peter Tägtgren på guitar og vokal, mens trofaste Mikael Hedlund på bas har været med siden starten af halvfemserne og på trommer har han ingen ringere end Reidar “Horgh” Horghagen, der også har varmet kedlerne for Immortal i et par årtier. Det er en stabil kerne, der har været Hypocrisy i over 20 år og det kan høres. Musikken er godt indspillet, produktionen er fyldig og præcis som man kan forvente en Hypocrisy-udgivelse. Tägtgren har altid haft øre for melodi, effekter og et tungt og solidt riff som på 'They Will Arrive'.
Udover melodisk dødsmetal og et strejf af industrial fra førnævnte projekter, så kan Tägtgren også godt sætte fart på, som han gør på 'Greedy Bastards', hvor det lugter lidt af thrash. 'Worship' er samlet set en afvekslende og ganske udmærket udgivelse. Der mangler en kioskbasker, men det betyder ikke, at Hypocrisy har ramt helt ved siden af. Er man til svensk dødsmetal, så står Hypocrisy stadig her anno 2021 som garant for materiale, der kan lyttes til indtil den dommedag, de brøler om på førnævnte single 'Children of the Gray', hvor temaet er miljøet og lyrisk lige så godt kunne være kommet fra Cattle Decapitation.