Det roder, når Peter er hjemme

Populær
Det roder, når Peter er hjemme

Peter Tägtgren hygger sig med Pain på 'Coming Home'. Det er stadig fængende popmetal, men teksterne er noget rod og bærer præg af projektet med Rammsteins Till Lindemann.

Kunstner
Titel
Coming Home
Dato
09-09-2016
Trackliste
1.Designed To Piss You Off
2.Call Me
3.A Wannabe
4.Pain In The Ass
5.Black Knight Satellite
6.Coming Home
7.Absinthe Phoenix Rising
8.Final Crusade
9.Natural Born Idiot
10.Starseed
Karakter
2

Der er gået hele fem år, siden Pain udgav 'You Only Live Twice'. Multikunstneren Peter Tägtgrens elektronisk inspirerede projekt, hvor den mere poppede side af hans repertoire får frit løb. I mellemtiden har han ageret producer for bl.a. Amorphis på 'Circle', Children of Bodom på 'Halo of Blood', Sabaton på deres 'Heroes' og 'The Last Stand' samt ikke mindst sine egne plader med Hypocrisy i deres 'End of Disclosure' fra 2013 med dertilhørende turné. Derudover sørme også producer for danske Essence på deres 'Last Night of Solace' og så ikke mindst projektet med Till Lindeman fra Rammstein, hvor de udgav den horribelt ligegyldige 'Skills And Pills' under navnet Lindemann. Så Tägtgren er lovlig undskyldt for først at have fået tid til at indspille Pains ottende studieplade her i 2016.

Pain blev netop kendt for Tägtgrens mere poppede tilgang til metallen, hvor omkvæd blev mere lettilgængelige, og stemmen ikke var nær så grum som i Hypocrisy. Derudover var der masser af andre komponenter som keyboards en masse. Det er der også stadig masser af på 'Coming Home', der rent stilmæssigt ikke fraviger formlen så meget.

Der er den typiske melodiske sang og vers, mens trommer og bunden stadig er elektronisk. Her har Peter Tägtgren tager sin 17-årige søn Sebastian med på trommerne. Farmand selv skruer selvfølgelig på knapperne som producer.

'Coming Home' starter med nummeret 'Designed to Piss You Off', hvor guitarerne lyder som klassisk Hypocrisy bare med rock'n'roll i stedet for metal. Og så har Tägtgren skruet op for volumen. Der er også masser af symfoniorkester med på pladen, og det gør numrene mere svulstige.

Gæster er det også blevet til. På 'Call Me', der følger efter åbningsnummeret, har han fået hjælp af forsangeren fra Sabaton. Joakim Brodén leverer sin vokal, og samtidig har de fået lavet en noget aparte musikvideo til nummeret, der kan nydes nedenfor:



Desværre er pladen ikke lige så god som de foregående. Der er ingen 'Shut Your Mouth' eller 'Same Old Song'. Der er derimod en del sange, hvor teksterne er bøvede og unødvendigt profane. Man kunne godt få sig den tanke, at det er en lidt uheldig indfyldelse, der er kommet efter Peter Tägtgrens projekt med Till Lindemann. 'Call Me' og 'Pain in the Ass' er i hvert fald ikke lyrisk på niveau med det abstraktionsniveau, som Tägtgren tidligere har været på i såvel Hypocrisy og Pain. Det bliver for simpelt og lefter alt for meget for laveste fællesnævner med lummer, infantil onkelhumor.

Det martrer helhedsindtrykket en anelse, og når der så samtidig ikke er samme sikre hits i form af virkelig gode melodier eller omkvæd, så mister 'Coming Home' lidt af det, der før har været Pains styrke. Melodien og det umiddelbart fængende. Tägtgren er dog en popsmed, der forstår at bruge elementerne og skrue sange sammen, så de lyder godt. Det er nok bedst illustreret på et af pladens bedste numre, 'Black Knight Satellite', der kan høres nedenfor:



Pain er tilbage med deres ottende plade 'Coming Home'. Der er enkelte gode sange derpå som ovenstående 'Black Knight Satellite', 'Natural Born Idiot' og titelsangen. Men der bliver ikke noget hit fra pladen, og dermed misser den skiven. Det skal dog ikke afholde dem fra at svinge forbi Aalborg til november, når de er på plakaten til Aalborg Metal Festival 2016.