Intet nyt under solen

Populær
Intet nyt under solen

BAT leverer energisk, tilbageskuende thrash. ‘Wings of Chains’ er langt fra at være et mesterværk, men lige så langt fra at være en ligegyldig udgivelse i pladeåret 2016.

Kunstner
Titel
Wings of Chains
Dato
10-06-2016
Genre
Trackliste
1. Bloodhounds
2. Code Rude
3. Master Of The Skies
4. Primitive Age
5. Condemner
6. Ritual Fool
7. Wings Of Chains
8. Total Wreckage
9. Rule Of The Beast
10. You Die
11. Cruel Discipline
12. BAT
Karakter
4

Den virginianske thrash-trio BAT har efter ep-udgivelse tilbage i 2013 og single sidste år endelig udgivet deres debutalbum. Få band-konstellationer har skabt samme niveau af glædelig forventning hos denne anmelder med så lidt udgivet materiale, men med Ryan Waste (Municipal Waste) og Nick Poulos (ex-Cannabis Corpse) bag roret, hvad kan så gå galt?

Ligesom bandets logo – der er en klar reference til Motörheads ‘Snaggletooth’ – på pladens akromatiske omslag føles musikken på ‘Wings of Chains’ primitiv som de spæde 80’eres proto-thrash a la Venom med en knivspids af hardcorepunkens energi. Den musikalske farvepalet er altså ikke specielt varieret, men albummets tolv skæringer leveres med tilpas tempo og indlevelse til, at man ikke når at kede sig under de 29 minutters spilletid. Og med kun to numre over tre minutter må man sige, at BAT ligesom Municipal Waste genbruger ingredienser fra hardcore-opskriften, udstukket af blandt andre Ian MacKaye fra Minor Threat, der i dokumentaren ‘American Hardcore’ siger: “I want to say exactly what's on my mind, and do it in 32 seconds”.

Og det er ikke det eneste sted, Municipal Waste og BATs tilgange til tekst og image overlapper, for tegneserie-brutaliteten er også her intakt med blandt andet platte puns som – den helt åbenlyse – ‘Wings of Chains’, der selvfølgelig er et ordspil på Scorpions’ corny schlager ‘Wind of Change’ – brutalt, men med en helt tydelig ironisk distance. Om det for alvor morsomt eller simpel far-humor for metalhoveder, må den enkelte bedømme, men det fungerer meget godt i det påtaget brutale musikalske univers, BAT opererer inden for, hvor der leves højt på musikalske såvel som lyriske og vokale floskler, som for eksempel Tom G. Warriors “death grunt” – her flot leveret af Waste i introen til ‘Condemner’ – den påtagede whisky-og-smøger-ru vokal, der er gennemgående på albummet, og de obligatoriske lyriske temaer om monstre, farlige dyr, magi, død og ødelæggelse.

På samme måde er der et rent overflødighedshorn af palm mutede guitarriff, dugga-dugga-trommer og typisk old school Bay Area-inspirerede soli. Det er hverken banebrydende eller nyskabende, men det er en kombination, der som regel fungerer, hvis man vil levere lettilgængelig, festlig og elskelig metal uden prætentiøsitet eller indbildskhed. Og det er lige præcis, hvad BAT er: elskeligt – tilsat en let nørdet genretilbedelse med udmærket bevidsthed om, at det er det, det er.