Lydbog for vakse galakseblaffere

469663

Iotunn har lagt det snurrende kompas fra sig og sat kursen mod stjernene på et album, der udforsker nye territorier.

Kunstner
Titel
Access All Worlds
Trackliste
1. Voyage of the Garganey I
2. Access All Worlds
3. Laihem's Golden Pits
4. Waves Below
5. The Towers of Cosmic Nihility
6. The Weaver System
7. Safe Across the Endless Night
Forfatter
Karakter
4

Iotunn er et af de bands, jeg altid har haft for mig selv. Både fordi jeg endnu ikke har mødt mange, der kender dem, men også fordi dem, som gør, ikke er lige så børnebegejstrede for den power-proggede ep fra 2016, ’The Wizard Falls’, som jeg er. Som skabskonservativ kan jeg godt lide, når ting jeg kan lide ikke forandrer sig synderligt, og jeg var, uagtet forventningens glæde, loren ved tanken om en ny forsanger. Men havde jeg gået med hat til daglig, havde jeg set mig nødsaget til at æde den igen. Rå.

For ikke blot har Jón Aldará fra Hamferð hevet Iotunn op på et nyt niveau, men bandets anden nytilføjelse, Eskil Rask fra Sunless Dawn, har også lavet andet end at hive i nogle strenge. Som nævnt i vores interview har brødrene Ladekær givet den nye mand på mikrofonen frie hænder, men Rask har ligeledes bidraget til musikkens tilblivelse, og resultatet er forrygende. Jeg ødelægger vist ikke noget ved at erklære, at det ikke er en perfekt plade, men det er tæt på.

Dette er deres kaptajn...
Første kapitel, 'Voyage of the Garganey I', syntes jeg indledningsvis ikke var en særlig god single til at repræsentere albummet, men det løftede alligevel en flig af hvad, man kunne forvente af albummet. Ude-af-denne-verden synthesizers, en velafbalanceret kombination af riffdrevne sekvenser og naturligvis en vokal, der kan samle op, hvor musikken slipper. Der gik ikke mange minutter, før jeg fik lyst til at genlæse Linda og Valentin-serien der, på samme vis, er en indviklet sci-fi fortælling om at stå ansigt til ansigt med det ukendte på udebane.

Iotunn har ikke skruet ned for de store armbevægelser siden sidst; det er stadig et påtrængende melodiøst og dramatisk sammensurium af stemninger og genrer. Jeg kan notere mig med tilfredshed, at der denne gang er skruet højt op for den knap, der hedder black metal, men ifølge mine noter var jeg tidligt i processen stadig et utaknemmeligt skarn, som længtes tilbage til dengang, det handlede om troldmænd med dårlige balanceevner.



Mod det uendelige univers
Men så skete der noget. Det er hændt mange gange, at jeg har udtalt mig negativt om længden på numre, men denne gang forholder det sig lige omvendt. Jeg blev skuffet, da ’Laihem’s Golden Pits’ sluttede efter lige knapt fem minutter, for jeg syntes helt bestemt godt, at det kunne have været længere. De bratte skift i stemning og tone leveres rutineret og med overbevisning. Og sådan cirka heromkring gik der noget vigtigt op for mig. Jeg indså, at kernen i Iotunn ikke er vokalens ejermand, men samspillet mellem de forskellige elementer af den musikalske fortælling, vi får serveret – med Aldarás på en og samme tid blide og rå stemme.

Derfra går det slag i slag. ’Waves Below’ er Iotunn, som jeg kender det, men med blikket rettet opad. Aldarás rene vokaler besidder en melankolsk kvalitet og hans ubesværede skift teknikkerne imellem står mål med de øvrige musikeres anstrengelser. Musikken er interessant, harmonierne er svulstige og de forskellige segmenter er aldrig usammenhængende. De kombinerer ubesværet tålelig power med black metal, og resultatet er et midternummer der, med sine ti minutter, virkelig har overvundet mig. ’The Tower of Cosmic Nihility’s dødsdoom er, sammen med ’The Weaver System’s synthede riffs, levende beviser på, at bandet har fundet en meget mere moden lyd, som muligvis kan tilskrives måden, den er skrevet på.

’Safe Across the Endless Night’ slutter en plade af, som Iotunn sagtens kan være bekendt. Sidsten giver sig god tid, men formår ikke at udnytte pladsen helt på samme måde som de øvrige numre, der besidder hver deres charme. Den føles mere som en opsummering af den rejse, vi har været på – uden alle højdepunkterne. Ellers er der ikke mange fingre at sætte på 'Access All Worlds'. Den er lige til den polerede side, men til gengæld kommer alle elementerne til deres ret, og tilføjelsen af Aldará og Rask til line-uppet har i den grad givet musikken et løft. Det er fantasifuldt og mangeartet og skal nok tiltale fans af space prog.