Italiensk dødsoperette
Populær
Duoen Fides Inversa byder på en af de bedste black metal-plader i 2014, hvor tempoet skifter mellem det tunge og fandenivoldske tilsat melankolsk, klassisk musik.
II
III
IV
V
VI
VII
Den italienske duo Fides Inversa vakte ikke megen opsigt med deres debut ’Hanc Aciem Sola Retundit Virtus (The Algolagnia Divine)’. Pladen indeholder fire numre, der alle varer mellem 10 og 12 minutter; produktionen er skramlet, og musikken minder om en bastard af black- og dødsmetal tilsat lidt klassisk musik.
Det var i 2009. Her fem år senere rammer de to italienere et anderledes og mere mørkt resultat på ’Mysterium Tremendum et Fascinans’, der ganske simpelt byder på syv skæringer, navngivet efter den numeriske rækkefølge på romertalsskalaen.
’I’ sætter, som instrumental åbner, stemningen, der gennem tre minutter hilser mørket velkommen med trommer, bas og guitar; en stemning, der kan lyde meget i retning af, hvordan Cerekloth indledte på ’In the Mindst of Life We Are in Death’.
Som hos den opløste danske gruppe slipper duoen de infernalske kræfter løs efter introen, hvor den okkulte black metal her brager løs. Musikken tåler gerne sammenligning med de svenske satanister i Watain – især vokalen – mens en række riffs mere trækker på inspiration fra Immortal.
Debutpladens flirt med de klassiske elementer går igen. På den 12 minutter lange ’IV’ tordner musikken løs for halvvejs inde at blive abrupt afløst af munkes klostermessen. Noget, der er ganske sigende for helhedsindtrykket af stemningen på ’Mysterium Tremendum et Fascinans’.
Bedst bliver det på ’V’, der effektivt eksekveres i et alsidigt tempo, inden dødsengle-basuner og strygere forvandler musikken til noget, der hører hjemme i en balletforestilling om dommedag – en slags dæmonisk udgave af ’Svanesøen’ måske?
Den afsluttende ’VII’ åbner med helvedeshurtig fart og veksler ellers mellem det dystre, tunge tempo og det modbydeligt aggressive igennem ti minutter, før ildevarslende synthtoner slutter pladen af efter 50 minutter, der bedst kan betegnes som en dødsoperette.
Fides Inversa leverer i alt fald en af årets bedste black metal-udgivelser med sit helt eget og foruroligende univers.