Forventet debutplade
Kerry King vinder ikke noget nyt terræn på sin debut som soloartist, men håndværket er i orden, og det gør, at pladen lige akkurat kan forsvares.
2. Where I Reign
3. Residue
4. Idle Hands
5. Trophies of the Tyrant
6. Crucifixation
7. Tension
8. Everything I Hate About You
9. Toxic
10. Two Fists
11. Rage
12. Shrapnel
13. From Hell I Rise
Når en musiker som Kerry King udgiver sin første debutplade vil der helt naturligt være tanker i retning af Slayer. Og ja, 'From Hell I Rise' lyder som Slayer. Det lyder også som andre thrash-bands, og her er kernen i udgivelsen. Det er en håndværker, der har brugt hele sit voksne liv i én genre, og derfor ikke overraskende skriver sange, der lyder som lige præcis det. Thrash!
Baghistorien bag solopladen kender de fleste. I januar måned 2018 annoncerede det legendariske thrashband Slayer, at de ville stoppe som band. En lang farvelturne bragte dem til samtlige hjørner af kloden, hvor Kerry King, Tom Araya og resten af Slayer fik sagt farvel efter knap 40 års tro tjeneste på de skrå brædder og i øvelokalerne. En karriere, der har bragt dem millioner af trofaste fans verden over, og vi nåede da selv her på redaktionen at sige farvel i både Royal Arena i Danmark, Sweden Rock i Sverige og Wacken Open Air i Tyskland. Mindre kunne ikke gøre det.
Men så stod Kerry King der, efter de sidste koncerter i hjembyen Los Angeles i november 2019, og var per definition arbejdsløs. For det var ikke Kerry Kings idé at stoppe Slayer allerede der. Det var forsanger Tom Araya. Så kort efter fik Kerry King da også sagt i interviews, at han ikke var færdig med at spille og indspille musik.
Her fem år senere står vi så med frugterne af det arbejde, han selv har lavet. 'From Hell I Rise' lyder som thrash. Hist og her lyder det også som Slayer. Faktisk en del. Men når man hører guitararbejdet, så kan man også høre melodier, der kunne være fundet hos såvel Metallica som Megadeth. Ligesom man ikke kan lade være med at tænke Death Angel, da vokalen jo netop håndteres af Mark Osegueda derfra.
På den anden guitar har Kerry King ligeledes allieret sig med en veteran indenfor faget. Det er Phil Demmel, der har en lang karriere bag sig i bands som Machine Head og Vio-Lence. Derudover har han været i vikar i netop Slayer. King og Demmel kender derfor hinanden fra samme miljø og bydel helt tilbage til firserne. Det samme gælder trommeslager Paul Bostaph, der også har en lang karriere bag sig fra Slayer.
Den eneste, der ikke har en årelang kontaktflade med Slayer og Kerry King er bassist Kyle Sanders, der har spillet i Hellyeah. Han er også bror til Troy Sanders fra Mastodon, så en naturlig rekruttering fra netværket.
Sammenlagt er det bandet Kerry King. Pladen hedder 'From Hell I Rise', og den består af 13 skæringer, hvoraf den første er en instrumental intro. Resten er thrash-sange skåret fra samme læst, som man kunne forvente af Kerry King og Paul Bostaph, der er de to sangskrivere i bandet.
Håndværket kan man ikke tage fra dem. De kan godt skrive en banger, hvor man fornemmer, hvordan King går godt ned i knæene og har sin B.C. Rich hængende over låret, og så bliver der vredet tykke strenge. Tag singleforløberen 'Residue', hvor trommeintroen og guitaren, der kommer ind, ikke lader noget tilbage at ønske i form af en midtempo-skæring, der skal sætte tusinder af nakker i takt foran scenerne rundt om i verden.
Den minder i opbygning om en af de Slayer-sange, Slayer og Kerry King har skrevet mange gange før. Ordsproget 'skomager, bliv ved din læst' har næppe været brugt positivt særlig ofte, men her er er det lige før, vi vil gøre en undtagelse. For havde vi forventet andet af Kerry King og Paul Bostaph post-Slayer? Det er lige før, vi er taknemmelige for, at de ikke kaster sig over en country-version som det ligegyldige foretagende, Adam 'Nergal' Darski fra Behemoth har begivet sig ud i. Det her er trods alt det, man kender dem for, og de gør det udmærket på 'From Hell I Rise'.
Faktisk vil vi gå så langt som til at hævde, at det hedengangne band, hvorfra de to sangskrivere har sin fortid, ikke ville kunne gøre det bedre med Tom Araya i front. Det ville være den samme plade. Der er ingen grund til at dvæle ved, at Kerry King har mistet sin makker i Jeff Hanneman, med hvem han dannede Slayer tilbage i 1981. Det her er så godt, som det bliver anno 2024. Har man bare brug for noget solid thrash fra scenekanten eller i anlægget, så er 'From Hell I Rise' ikke nogen dårlig plade.
Omvendt er der desværre heller ikke nogen kioskbasker gemt blandt de 12 numre. Det er en konstant vekslen mellem hurtige sange og midtempo-numre, hvor Osegueda hist og her lyder som Tom Araya i de skrig, der er i numrene, men ellers lyder han som Osegueda. Resten af musikken lyder præcis, som man kunne forvente af Kerry King.
Det eneste spændende ved 'From Hell I Rise' er vel egentlig, om der nogensinde kommer en opfølger. For nærmest samtidig med udgivelsen af pladen har moderbandet Slayer annonceret, at de genopliver sig selv. Så mens de danske fans kan se frem til at se Kerry King og resten af Kerry King på Copenhell i næste måned, så ved vi ikke, om genrejsningen af Slayer betyder, at der slet ikke er behov for eller plads til Kerry King-bandet fremadrettet, fordi musikeren Kerry King utvivlsomt kan trække flere mennesker når han spiller guitar i sit gamle band.