Klædt voldsommere på
Populær
Iron Fire er flyttet sig et skridt væk power metal i retning mod noget mere brutalt, og det klæder dem.
2. Enter Oblivion OJ-666
3. Taken
4. Slaughter of Souls
5. Leviathan
6. The Final Odyssey
7. Ten Years In Space
8. Voyage of the Damned
9. With Different Eyes
10.Dreams of the Dead Moon
11.Verge to Collide
12.Realm of Madness
Jeg har tidligere lagt øre til Iron Fire, da de udgav forgængeren til årets skive, 'Metalmorphised' fra 2010, og dengang var min store anke, at jernilden er et fortrinligt heavy metal band, der burde holde sig fra at lege med power metal, da de mestrer førstnævnte rigtigt godt, men ikke rigtigt kommer nogen vegne, når den sidstnævnte fortrinsvis tyske genre skal udfordres. Derfor er det naturligvis interessant at se, hvilken retning Iron Fire har valgt, og selvfølgelig indskyder denne anmelder, at han trods alt ikke regner sig for indflydelsesrig nok til at påvirke bandet.
Men der er sket noget i den forbindelse. Først og fremmest har herrerne bag det glohede metal, sørget for at få en langt bedre lyd – mere råt, mere klart og Dio-ske-lov også mere heavy. Det klæder i den grad bandet, og gør dem i stand til bogstaveligt talt at sparke langt mere røv.
Væk med plastik
Er vi ved lyd, skal der dog også skældes ud. Fordi Iron Fire leger med keyboards, og bruger plastiktangenterne til at skabe en stemning, der slet ikke understøtter det dystre, men tværtimod skaber en totalt unødvendig baggrundsstøj og distrahering – den slags skal stoppes! Eller ignoreres, hvilket heldigvis også er muligt på 'Voyage of the Damned'.
Bortset fra denne fejltagelse er bandet nemlig en massiv omgang, helt uden helteriffs, men derimod et overtal og overtag af aggressive og flænsende blokke og staccato-stopfinter - ligesom i de heftige soloer og leads er det i hvinende og ej pompøse udgaver.
Dog kunne man godt savne lidt modspil fra den resterende rytmesektion, for godt nok er der bund i bassen, der i selskab med trommer leverer solidt sammenspil, men begge dele mangler attack og punch, som man siger på godt dansk – mere gennemslagskraft og smadderkasse.
I den helt rigtige retning
Stadig kunne jeg godt bruge mindre power, færre pompøse ambitioner og mere nærgående hooklines fra forsanger Steene, men dermed ikke sagt, at Iron Fire gør det, de gerne vil, på en forkert måde. Jeg kunne bare stadig godt tænke mig at styre dem i retning mod noget mere beskidt. Men! Men godkendt er 'Voyage of the Damned' absolut!