Lidt for påtaget

Populær
Lidt for påtaget

Amerikanske Arsis kan bestemt noget på en guitar, men ønsker ikke at forfalde til de lette men iørefaldende omkvæd, selvom det kunne passe fint ind i bandets efterhånden ret tilgængelige stil.

Kunstner
Titel
Starve for the Devil
Dato
01-02-2010
Distributør
Trackliste
01. Forced to Rock
02. A March for the Sick
03. From Soulless to Shattered (Art in Dying)
04. Beyond Forlorn
05. The Ten of Swords
06. Closer to Cold
07. Sick Perfection
08. Half Past Corpse O'Clock
09. Escape Artist
10. Sable Rising
11. A Pound of Flesh
Karakter
2

Det var da en mindre heldig udvikling. Åbneren ’Forced to Rock’ lyder som om, at amerikanske Arsis gerne vil have lidt af den succes, som bands som Children of Bodom og Arch Enemy har reddet sig. Et forsøg på et guitarorienteret nummer med et catchy omkvæd, men det virker bare så uheldigt Twisted Sister-agtigt at være tvunget til at rock’e. Også vokalen leder hen på især det nævnte finske band.

Umiddelbart er albummets ulempe forsøget på at gøre teknisk guitarkunnen til noget meget catchy i stedet for at stå ved, at man har evnerne for at lave noget mere komplekst, der så i stedet kræver lidt længere lyttetid før belønningen i form af lytteglæde sætter sig. Når Arsis nu gerne vil gøre det, som de gør det her, havde et par mere oplagte omkvæd været på sin plads og så kan guitarleads, lir og fyld været holdt til andre passager. Et godt eksempel på nogle som har succes med dette er netop nævnte Arch Enemy.

Et velproduceret album, som umiddelbart lyder som det skal, ender altså alligevel med at skuffe lidt. Fordi kortene ikke spilles korrekt – eller måske snarere, efter denne skribents hoved. Men på den anden side; keyboard-ræset i Children of Bodom er ofte også lige en tand for meget, og er der andre, som har det på samme måde, men godt kan lide guitardelen, skal Arsis hermed sendes videre med en fin anbefaling.

Sangen ’Forced to Rock’ blev også pladens første video. Optaget i et klasselokale – måske en lille hyldest til nævnte pendant til Twisted Sister?