Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Sløve kløer

Populær
Updated
Sløve kløer

Den døve leopard har kun kløerne fremme enkelte gange på det nye album, der bærer bandets navn. Er det et varsel om en snarlig afslutning for bandet?

Kunstner
Titel
Def Leppard
Dato
30-10-2015
Trackliste
1. "Let's Go" Joe Elliott, Rick Savage 5:01
2. "Dangerous" Phil Collen, Elliott 3:26
3. "Man Enough" Collen, Elliott 3:54
4. "We Belong" Elliott 5:06
5. "Invincible" Rick Allen, Elliott 3:46
6. "Sea of Love" Collen 4:04
7. "Energized" Collen 3:23
8. "All Time High" Elliott 4:19
9. "Battle of My Own" Savage, Elliott 2:42
10. "Broke 'N' Brokenhearted" Collen, Elliott 3:17
11. "Forever Young" Collen, Elliott 2:21
12. "Last Dance" Savage 3:09
13. "Wings of an Angel" Collen, Vivian Campbell, Savage, Elliott 4:23
14. "Blind Faith" Collen, Campbell, Savage, Elliott 5:33


Karakter
3

Et nyt album med Def Leppard er altid ventet med spænding. Vil bandet denne gang generobre dets status som et af verdens største rockbands, som det med nogen ret kunne gøre krav på i midt-firserne, eller er det tale om endnu et skridt tilbage mod glemslen?

Alt efter temperament kan det med albummet ’Def Leppard’ konstateres, at der er tale om hverken eller og både og. Def Leppard har ikke kreeret et album af verdensklasse men det nye album er nu heller ikke så ringe endda. Det kunne dog have været et mere helstøbt værk, hvis man havde skrabet det værste pynt af kagen og alene havde gået efter den gode smag.

Mange sange og forskellig stil

Albummet rummer hele 14 sange i ret forskellige stilarter.

Lad os tage dem fra en ende af!

1) ’Let’s Go’ – Traditionelt lydende Def Leppard-sang a la storhedsperioden i 80’erne. Bandet forsøger sig igen med deres tidligere succesrige formel: Iørefaldende vers efterfulgte af bro inden det helt store omkvæd. Men det fænger ikke nær så meget som tidligere. B-sektionen og solostykkerne minde voldsomt meget om noget, som Queen kunne have fabrikeret på ’A Kind of Magic’ eller ’The Miracle’ – generelt en okay sang, hverken mere eller mindre.

2) ’Dangerous’ – En uptempo sag med et udmærket riff. Verset lyder lidt, som noget Bryan Adams kunne have lavet. Omkvædet er poppet og fængende og amerikansklydende. Der er generelt tale om en lidt boyband-lydende "hard pop"sang.

3) ‘Man Enough’ – Def Leppards ’Another One Bites the Dust’. Ligesom hos Queen bæres sangen af et basriff, hvorpå der fyldes nogle guitarlicks henover med spredt hånd samt håndklap og fingerknips. Ikke så umiddelbart fængende som Queen-nummeret, dog, men med fremragende lyd.

4) ’We Belong’ – En ballade. Der er tale om en "multi-duet", hvor Joe Elliot deler mikrofonen med bandets øvrige fire medlemmer.

5) ‘Invincible’ – Endnu en gang start med et basriff. Uptempo – men et ret ligegyldigt nummer, som fint kunne være udeladt.

6) ’Sea of Love’ – Så skrues der igen en smule op for ambitionerne i denne småfunky sag, der dog har et poppet omkvæd som kontrast til det ret heftige versstykke. Bestemt ikke den ringeste sang på albummet.

7) ’Energized’ – Dårlig titel til en sang, der bestemt ikke syder af energi. En halvsløv sag med en del computerrytme og uh-uh-kor. Ikke særligt interessant.

8) ’All Time High’ –En amerikansk lydende heavy pop-sag. Lyder en del som REO Speedwagon i storhedstiden omkring udgivelsen af ’Hi Infidelity’ i 1980. En ikke helt ueffen sang, hvis man er til den genre.

9) ’Battle of My Own’ – Så blev de akustiske guitarer hævet frem i Def Leppards forsøg på at lave en Led Zeppelin-sang i stil med ’Four Sticks’ tilført lidt vokal, der ind imellem hælder hen imod noget 60’er-syrerock. Såmænd en ganske vellykket sang.

10) ’Broke ’n’ Brokenhearted’ – En jævn rocksang. Den svinger godt nok, men den er hørt nærmest enslydende mange gange før.

11) ’Forever Young’ – Hurtig, poppet rocker, som ikke rigtig flytter sig. Det er nærmes,t som om Joe Elliot heller ikke tror på relevansen af denne sang. Burde have været skrottet.

12) ’Last Dance’ – Det er en ballade, der grangiveligt lyder som en kopiversion af et gammelt, uidentificerbart hit. Den kan muligvis bringe lidt glæde i en og andens knuste hjerte. Men det er så sandelig ikke Devilution-materiale.

13) ’Wings of an Angel’ – Meget bedre bliver det desværre ikke med albummets næstsidste sang, der godt nok er pumpet lidt op, men i verset mest minder om et opskrab af kasseret bånd fra et 20 år gammelt Bon Jovi-studiebesøg. Dog skal det medgives, at der er en nogle fine guitarpræstationer fra de herrer Collen og Campbell.

14) ’Blind Faith’ – ’Def Leppard’ – albummet – afsluttes med en lille sang, der nærmest lyder som en vuggevise. Sangen er syltet ind i en mellotronagtig lyd, og der indarbejdes efterhånden noget, der minder fælt meget om instrumenteringen på nogle af The Beatles' mere psykedeliske sange. Selv om Joe Elliot nok gerne vil associeres med Lennon McCartney, så kan Def Leppard ikke lade være med at smide deres egen lyd ind over til sidst, hvilket give et lidt forvirrende lydbillede. På sangen medvirker en kvinde på kor. Desværre er der ikke noget pressemateriale, der kan forklare, hvem der medvirker på albummet.

Hit or shit?

’Def Leppard’ er ikke noget skuffende album. Men forventningerne var nu heller ikke skruet alt for højt op. Det ville have været en bedre og mere helstøbt udgivelse, hvis albummet var kortet ned til kun at have indeholdt de 10-11 bedste af sangene på albummet.

Det er svært at vurdere, om det vil begejstre gamle fans. Det vil formentlig ikke tiltrække særligt mange nye. Det er nok også tvivlsomt, om bandet vil vurdere, at de nye sange er så gode, at de vil medtage mere en et par stykker i sætlisten på den kommende turne. Bandet har simpelthen for mange hits fra fortiden, som skal spilles.