Mere fantastisk end fimset
Populær
Ottende studiealbum fra svenske Soilwork er udspændt mellem det meget poppede og det meget velspillede metalliske. Det sidste har overtaget.
2."Two Lives Worth of Reckoning"
3."The Thrill"
4."Deliverance Is Mine"
5."Night Comes Clean"
6."King of the Threshold"
7."Let This River Flow"
8."Epitome"
9."The Akuma Afterglow"
10."Enter Dog of Pavlov"
Soilwork regnes regnes som en del at den Göteborg'ske melodødsscene fra halvfemserne, men kommer i virkeligheden fra Helsingborg. De musikalske virkemidler er dog de samme: heftige guitarriffs og forvrænget vokal, der leder hen mod et melodisk, storladent omkvæd, og den formel er der ikke ændret på, men alligevel lyder 'The Panic Broadcast' slet ikke som orkestret lød tilbage i dets tidlige år.
Orkestret blev dannet tilbage i '95 af Björn Ove Ingemar "Speed" Strid og Peter Wichers, og på dette seneste album er Wichers vendt tilbage efter at have været ude siden 2005 og på den forrige udgivelse: 'Sworn to a Great Divide', og det virker som om, det har gjort noget godt for bandets iderigdom, for denne udgivelse er i store træk sjældent veloplagt og spændende at lytte til, så lad os få de sure opstød til en side først.
Omkvædende er helt vildt poppede. Stilen kalder som sagt på meget melodiøse omkvæd, og det er sådan set fint nok, men på 'The Panic Broadcast' er melodierne og den meget friserede storlyd for meget af det gode , hvilket især kan høres på numre som 'Two Lives Worth of Reckoning', 'Let The River Flow' og 'The Thrill'. Man kommer til at tænke på Europe med en sukkerknald i numsen, hvilket er lettere irriterende, og det er den samme irritation, man måske kan føle i forhold til danske Raunchy – og hermed sagt, at hvis man kan lide sidstnævnte, vil Soilworks seneste nok være noget for én.
Fordømmelse burde muligvis hagle ned over 'grannarna' fra sundets østbred på grund af det Europe'ske knæfald, men fordi især opfindsomheden og guitararbejdet er så stor, flækker i hvert fald dette skrivende metalhovede i et stort træskogrin af musikalsk glæde. Fra åbneren 'Late for the Kill, Early for the Slaughter' der både rummer det Strapping Young Lad-agtig lydfladesmadder og melodier, til tyngde og på 'Epitome' og 'Night Comes Clean' (der i øvrigt har det omkvæd der sætter sig tungest på hjernen) til det melalkompositoriske mesterværk 'Enter Dog of Pavlov', bliver man udsat for groovy skarphed og en tighthed instrumenterne imellem, som sjældent høres. Ikke nok med at bandet kan få det til at fungere sammen, så kan man også finde guitarsoloer som passer til nummeret og ikke er påklistrede – og hvor længe siden er det ikke, at man har kunnet opleve det?
Albummet ligger dog hele tiden og balancerer mellem det overproduceret slikkede og det fantastiske, men det sidste har overtaget, og derfor er det en rigtig vellykket udgivelse fra Soilwork, der oser af musikalsk overskud.
Se Soilworks tilbagevendte guitarist og primære sangskriver Peter Wichers gennemgå pladen her: