Mere konge end kongerne
Den anden skive fra Ross the Boss overstråler klart hans første udgivelse og også det band, som han skabte sig et navn sammen med
Guitarist Ross the Boss var i sin tid i de glade firsere en vigtig del af de selvudråbte konger af metal, amerikanske Manowar, og det er svært ikke at lytte til hans nyere udgivelser med denne viden i baghovedet, sådan som det ofte sker for udbrydere fra store bands. Men sjovt nok er det kun til fordel for Ross The Boss at blive hængt op på fortiden. I øvrigt bør det nok indskydes at Ross the Boss i denne sammenhæng dækker ikke kun over guitaristen men også over et band med samme navn.
Knap så højtideligt
Genremæssigt hører Ross the Boss til i det man kan kalde true metal, som vel er en mere højtidelig udgave af heavy metal, hvor det ikke må blive for skævt tonalt, og hvor bulder og brag sjældent larmer brutalt. Til gengæld slipper man for det teatralske, som i genren og ikke mindst hos Manowar har en tendens til at sænke tempoet og dræbe intense momenter med længere afdæmpede passager og monologer.
Ross the Boss sværger i højere grad til tempo og klassiske store omkvæd samt masser af konsekvente metalguitarer, der giver en langt større tyngde. Derfor ender slutresultatet også i en rigtigt fornuftig udgivelse, der endda bliver rigtigt rigtigt fedt sine steder, for eksempel i indledningen 'Kingdom Arise', der faktisk lyder lige præcis som Manowar, da de var bedst omkring blandt andet 1988-pladen 'Kings of Metal'.