Metalcore med melodisk handicap

Metalcore med melodisk handicap

We Came as Romans lægger an til den store metalcore-invasion, men sendes hjem med halen mellem benene.

Titel
Understanding What we've Grown To be
Distributør
Trackliste
1. Mis/Understanding
2. Everything as Planned
3. What I Wished I Never Had
4. Cast the First Stone
5. The Way That We Have Been
6. War Inside
7. Stay Inspired
8. Just Keep Breathing
9. Views That Never Cease, To Keep It From Myself
10. What My Heart Held
11. I Can't Make Your Decisions For You
12. Understanding What We've Become
Karakter
2

We Came as Romans er endnu et i rækken af teknisk kompetente amerikanske metalcore-bands, der har godt styr på formen men mindre godt styr på indholdet. Gruppen benytter sig af den sædvanlige mikstur af synkoperede riffs, mere straight omkvæd og atmosfæriske indslag via samples og synths. Det er egentligt ganske habilt skruet sammen, men det griber aldrig rigtigt fat i én, og der er ikke rigtigt noget, der for alvor løfter det op over den gråmelerede masse af lignende bands.

Tværtimod er der et element i bandets lyd, der gennem hele albummet trækker gruppen længere og længere ned i dyndet; bandets rene/melodiske vokal, der er et af de mest intetsigende eksempler på samme, jeg nogensinde har hørt fra et metalcore-band. Stort set alle omkvæd på albummet cykler rundt mellem de samme fire fem toner, som tilsyneladende mere eller mindre arbitrært sættes sammen i forskellige kombinationer, der på overfladen minder om melodier men reelt set er fuldstændigt blottet for større mening eller sammenhængskraft, og derfor også er dybt forglemmelige.

Det gør det så heller ikke bedre, at de her melodilinjer bliver sunget ganske forfærdeligt. Jo, Kyle Pavone, som manden hedder, rammer tonerne, men at synge en melodi handler også om at fortælle historier gennem lyd, at skabe et narrativ og væve tonerne sammen til en større helhed, og her fejler han fuldstændigt. Han springer fra tone til tone, som om det var tangenter, der blev trykket ned på et keyboard med en monotoni i fraseringen og udtrykket, som nærmest hører hjemme på et Kraftwerk-album.

Det kan skyldes overforbrug af autotune eller tilsvarende studiemanipulering for at kompensere for dårlig sangteknik, men faktum er, at det ødelægger de fleste af sangene og får We Came as Romans til at fremstå som et meget dårligere band, end de reelt er.