Cyber-punk på Christiania
Populær
Guitarist Helios Creed genoplivede Chromes skumle sangskat sammen med sin seneste inkarnation af bandet i en kort koncert. Med mellemrum lykkedes det faktisk at spille liv i gruppens omtrent 35 år gamle dystopiske cyber-punk og -krautrock.
2. March of the Chrome Police (A Clod Clamey Bombing)
3. In a Dream
4. Fukushima (Nagasaki)
5. 3rd from the Sun
6. Armageddon
7. T.V. as Eyes
8. Zombie Warfare (Can't Let You Down)
Ekstranumre:
9. Firebomb
10. Danger Zone
Sådan lige at lyde som Chrome og komme fra hippiernes højborg i San Francisco. I 70'erne. Thomas Wisse alias Damon Edges band spillede ganske vist i starten space-rock a la Hawkwind og havde mere tilfælles med Grateful Dead end med MC5 på 1976-debuten 'The Visitation', men da Barry Johnson alias Helios Creed kom med på guitar, skete der hurtigt en omvæltning af gruppens lyd.
'Alien Soundtracks' markerede i 1977 et futuristisk koncept, der blandede protopunken med Frank Zappas flippede eskapader tilsat Edges moog-synthesizer og krautrockede trommespil. Og det blev kun vildere og endnu mere dystopisk på 1979's hovedværk, 'Half Machine Lip Moves', hvor den dynamiske duo byggede videre på Throbbing Gristles proto-industrial, sideløbende med kollegaerne i Public Image Limited.
Chrome tog her The Stooges' granitriffs og udsatte dem for motorikbeat a la NEU! og Kraftwerk, fortsat med Edges knitrende futuristiske synths og med Creeds monumentale guitarspil, der var med til at spille en hidtil uhørt musikalsk apokalypse op. Den stilnede dog af ved indgangen til 80'erne, hvor duoen producerede en række lettere tilgængelige plader, kulminerende med '3rd from the Sun' i 1982.
Det blev også det sidste album med Creed på guitar, og efterfølgende fortsatte Edge med at indspille under navnet Chrome med sin franske kone, Fabienne Shine, på vokal. Creed startede i stedet en solokarriere, men i 90'erne begyndte han at tale med Edge om en gendannelse af bandet. Den blev dog aldrig til noget, da Edge i 1995 døde af en overdosis, få år efter han var blevet skilt fra Shine ...
Frenetisk danseflip
Siden har Helios Creed imidlertid ført arven videre med blandt andre med Fabienne Shine på vokal, og lige nu turnerer han med den seneste inkarnation af bandet i kølvandet på sidste års opsamling, 'Half Machine from the Sun: The Lost Tracks from '79-'80'. Det skulle have været med sangerinden Monet Clark, men hun var ikke med på Loppen onsdag aften. Det var til gengæld trommeslager Aleph Omega og synth- og elektronisk lydmager Tommy Greñas fra Pressurehed og Farflung, som Creed har samarbejdet med siden 90'erne, samt endelig den noget yngre The Groggs-guitarist Keith Jeffries og bassist Steve Fishman.
Den højtravende hatteklædte hovedperson og guitarist fiksede situation ved at manipulere sin vokal digitalt i den blot timelange koncert, der ikke havde noget decideret fokus, og hvor kvintetten håndplukkede ti sange fra den klassiske æra. Kun cirka 50 fans var mødt frem, men de kunne i hvert fald ikke beskyldes for ikke at leve sig ind i løjerne allerede fra de første krautede minutter af 'New Age', den første af aftenens frenetiske pow wow-danseflip. Efter en lidt vaklende start fik Creed og co. spillet sig op via post-punkede '3rd from the Sun' a la Killing Joke og en små 10 minutter lang fantastisk fortolkning af tunge og slæbende 'Armageddon' i en flirt med doomet rock.
Abrupt afbrydelse
Der var Stooges-punk i 'T.V. as Eyes', og Greñas trådte i karakter og levede op til Damon Edges ragnarok i 'Zombie Warfare (Can't Let You Down)', hvor han også overtog den hvæsende vokal efter Creed. Sangen landede som en overlagt voldtægt af Hawkwinds kosmiske rock med indlagte Hendrix-agtige riffs, og leveringen på Loppen levede næsten op til kaosset på pladen og satte samtidig et abrupt punktum for det ordinære sæts blot 45 minutter. Det lykkedes dog det feststemte publikum at klappe bandet tilbage til to ekstra dancepunkede udladninger 'Firebomb' og 'Danger Zone', der rettede op på skuffelsen efter det forkortede hovedsæt.
Det var ingen revolutionerende aften, men til gengæld førte Helios Creed Chromes arv videre med sit nysammensatte band, der heldigvis ikke leverede venstrehåndswank af den slags, som hyrede musikere så ofte kan gøre det. Koncerten måtte gerne have varet lidt længere, kvintetten kunne godt have skejet endnu mere ud, men i de bedste stunder levede cyberpunken og -krauten næsten op til det dystopiske kaos, som Damon og Helios skabte på de banebrydende album for cirka 35 år siden. Verden er ikke blevet mindre formørket, siden de første gang messede om dommedag, og måske derfor føltes musikken stadig mere end relevant.