Metallen rykker, brager og fester

Metallen rykker, brager og fester

Raunchy udfordrer både ører og folks holdning til hvad, der kan kaldes metal, men resultatet er ganske fortrinligt, skriver vor anmelder om den nye skive.

Kunstner
Titel
A Discord Electric
Dato
20-09-2010
Distributør
Trackliste
01. Dim the Lights and Run
02. Rumors of Worship
03. NGHT PRTY
04. Street Emperor
05. Blueprints For Lost Sounds
06. Shake Your Grave
07. Tiger Crown
08. Big Truth
09. The Great Depression
10. The Yeah Thing
11. Ire Vampire
12. Gunslingers and Tombstones
Fotograf
(fotos 1-4 fra bandets Facebook, 5: J. Dinesen
Karakter
4

Lyden af Raunchy er let genkendelig på 'A Discord Electric' - det slog vi allerede fast under smuglytningen. Men selvom man allerede ved ét lyt kan konstatere, at bandet kan lave sange, der umiddelbart fænger, så kræver pladen alligevel en del lyt før skiven fanges i sin helhed, for der er nemlig utroligt mange detaljer, selvom bandet flirter hårdt med pop-musik.

Det elektroniske i musikken er det, som især gør, at udtrykket ændrer sig flere gange undervejs, og selvom guitaren oftest er tung, så benytter den også hele paletten af lyde, når der af og til skrues ned for distortionen.

Melodierne er gennemtænkte og bliver bedre og bedre efter flere lyt, og det gælder både de instrumentale og vokale bidrag, hvor den rene vokal er svær ikke at få på hjernen. Positivt ment.

Åbneren skillede sig umiddelbart ud ved den nævnte smuglytning, men selvom det tunge først kommer senere på skiven, så er 'Dim the Lights and Run' er utroligt stærkt nummer. Dejligt dystert og den perfekte åbning til den efterfølgende salut af stærke sange med masser af metal gemt i sig.

Det slutter lidt ved sangen 'Big Truth', som guitarist, Lars, selv nævnte ville skille vandene, med sin meget poppede og Carpark North-agtige tilgang og så endda gæster fra Dúné. Lars sagde "love/hate" om nummeret, men denne anmelder ser det mere som lidt kedeligt, men det bryder effektivt albummet op i to kapitler, og styrker identiteten af de sidste sange.

At Raunchy spænder bredt, viser fx et vokalstykke i 'Street Emperor', hvor det næsten lyder som 'Magi i Luften' (Halberg-Larsen), mens der i 'The Great Depression' byder på et parti, der kunne sælges til Stratovarius. For denne anmelder er det dog fed, festlig og rykkende metal, der står tilbage som svar på, hvad 'A Discord Electric' er for en størrelse.

Onde røster mener ikke Raunchy har noget at gøre i metalgenren, hvor alt helst skal være ondt og ikke festligt - hverken på cd eller i show. Men faktisk indeholder 'A Discord Electric' ufatteligt meget metal fra tunge guitarer til tønder, der får hårde tæv eller leger med solid trucker-tyngde, og det er blot bandets eminente sans for melodi og opbygning, som gør, at man nogle gange lige glemmer de klassiske metaldyder i lyden.