Mon munke må molestere metal?
Populær
I jagten på den gimmick, der skal få Powerwolf til at skille sig ud fra mængden, taber bandet både sig selv og musikken på gulvet.
2. Sanctified With Dynamite
3. We Drink Your Blood
4. Murder At Midnight
5. All We Need Is Blood
6. Dead Boys Don’t Cry
7. Son Of A Wolf
8. Night Of The Werewolves
9. Phantom Of The Funeral
10. Die, Die, Crucified
11. Ira Sancti (When The Saints Are Going Wild)
Hvad vil tysk-rumænske Powerwolf egentlig? Det spørgsmål rejser sig allerede, når man ser tracklisten til 'Blood of the Saints'. Ja, 'Sanctified With Dynamite' er afgjort en sjov titel, men skal det tages seriøst, og hvis det ikke skal, skal musikken så tages seriøst.
Man bør selvfølgelig gøre forsøget på at se dette som et rigtigt metalalbum, bare for en sikkerheds skyld, men alligevel undres man. Ikke fordi, at riffs'ene er tåbeligt fjollede eller på den måde svære at forstå ideen bag, men de har valgt at lægge gregoriansk korsang på flere stykker, og det giver ikke så meget mening. Faktisk er det med til at ødelægge en, til tider, ret fed metal plade.
Og det her kunne faktisk være godt!
Powerwolf skærer nemlig også ret fede melodier, og de har det der specielle flair for at skabe stemninger af den dystre slags, på en ellers meget storladen skive. Som det blandt gør sig gældende ved førnævnte dynamitsang, rummer de ti numre også nogle ret så præcise og skarpe omkvæd. Derfor er det mildt sagt pisseirriterende, at noget så tåbeligt som munkestemmer skal udgøre et altødelæggende forsøg på at skabe klimaks – umulige tekster er til at leve med. Det andet ikke.
Det er sgu lidt som at høre Lordi – bare uden udklædning, og med bedre sange. Man gad godt, at man virkeligt gad Powerwolf, men det gør man ikke, fordi de ikke selv forsøger at blive taget seriøst.