Monsterfedt, Monstrosity!
Populær
Hele 11 år har vi måttet vente, men til gengæld får vi så en ypperlig omgang dødsmetal. Monstrosity er ude med deres sjette album.
Det virker egentlig sært, at der skulle gå 11 år siden sidste fuldlængde med de nærmest legendariske Monstrosity. Et solidt og klassisk dødsmetal-act dannet i 1991 i USA, og som udover et ret højt bundniveau og nogle hædrede album (især de første to) måske også kendes for at være det band, der gav Cannibal Corpse deres nye frontmand.
Det var nemlig "Corpsegrinder", der flænsede stemmebåndene på de første to skiver, inden han tog over hos kannibalerne. Monstrosity fik styr på line-uppen, der dog siden havde nogle udskiftninger, men faktisk er det samme besætning, tillagt en ekstra guitarist i form af Matt Barnes, på denne nye skive som på 2007-udgivelsen 'Spiritual Apocalypse'. Så med crewet på plads burde der måske være sket noget før i Monstrosity-land, især fordi Matt Barnes blev hyret ind i 2010. Men alt godt kommer til den, der venter...
Og det er intet mindre end en formidabel skive. Lydsiden har bandet haft Jacon Suecof (Trivium, DevilDriver, Job for a Cowboy m.fl.) med som producer, mens det er Mark Lewis (Megadeth), som har klaret mixet. Og det er der kommet en meget kraftfuld og ren lyd ud af, hvor det er det instrumentale arbejde, der sørger for brutaliteten i kraft af (atter en gang) bragende fede trommer fra bandstifter Lee Harrsion og klassiske dødsmetalriff fra de to guitarister. Mike Hrubovcat leverer samtidig nogle modbydeligt rå growls, der ydermere er fint varieret.
En perlerække af stærke sange
Det er klassisk dødsmetal på et højt teknisk niveau. Fraser som "klassisk" og "oldschool" sælger måske ikke skiven ordentligt i en verden med horder af glimrende dødsmetalbands, som måske nok rykker fedt, men ikke kommer med noget nyt til genren. Men albummet er stadig fandens relevant, fordi Monstrosity leverer hooks på stribe. En imponerende bedrift. Det er simpelthen fede riffs linet op på rad og række og sat formidabelt sammen med Harrisons elegante trommespil, så der er et flow i musikken, der båder groover, smadrer og kæler ørerne med lidt melodi, ikke mindst fra de fantastiske leads og solo-stykker. Og bassen skal i øvrigt ikke glemmes, mange lækre fills og detaljer, hør bare 'Eyes Upon the Abyss'.
Monstrosity har måske skåret lidt ned på det mest komplicerede i musikken, men det giver til gengæld en lethed og et overskud, for bandet spiller materialet med så stor sikkerhed, at der i de fængende og mere ligefremme numre samtidig er luft til de ekstra detaljer. Og det burde give feinscheckeren, der vil have sin dødsmetal med ekstra lir på, tilpas meget til at blive stillet tilfreds og overgive sig til 'The Passage of Existence' og headbange med os andre.