Markant og poleret udvikling
Ashley Castello holder stramt fast i tøjlerne og styrer New Years Day sikkert igennem udgivelsen af ’Unbreakable’. En plade, der stilsikkert rammer målet, men også savner variation og nerve.
MissUnderstood
Skeletons
Unbreakable
Shut Up
Done With You
Poltergeist
Break My Body
Sorry Not Sorry
My Monsters
Nocturnal
I Survived
Selvom det kun er 12 år siden, at New Years Day albumdebuterede, lyder og føles det som meget mere. Musikalsk er den uskyldige og lettere naive poppunk i Paramore-kategorien, der var grundlaget for 2007-debuten ’My Dear’, udskiftet med knapt så uskyldig, men stadig poppet nu-metal/metalcore. Ashley Castello står tilbage som eneste originalmedlem, efter intet mindre end 25 andre musikere har været involveret i projektet gennem årene. Ganske imponerende og sandsynligvis en medvirkende faktor til den markante musikalske udvikling.
Helt basalt har den udvikling drevet New Years Day til at være en opdateret udgave af In This Moment, vel at mærke da Maria Brink-band spillede metalcore med hints af nu-metal. Castello er den altoverskyggende dronning og agerer omdrejningspunkt for samtlige 12 numre – ikke ulig Brinks normale fremtoning. De fire herrer, der udgør backingen, har plads i skyggen, og musikalsk afspejles det ganske fint i en letfordøjelig og smågenerisk om end hyppigt ganske velkomponeret omgang nu-metal krydret med metalcore-elementer. Således lyder åbningsnummeret ’Come for Me’ nærmest som en kopi af In This Moments ’Big Bad Wolf’. Det er fængende, simpelt og ikke ret original.
Generelt arbejder New Years Day med det simple og effektive. Kompositioner skåret efter den typiske pop-skabelon, tilføjet guitar og Castellos lettere forførende vokal. Rammerne er sat, og ’Unbreakable’ skåret til at ramme målet fuldstændigt kompromisløst. Det er en plade, der er skrevet til at underholde med samme virkemidler som Ed Sheeran og Justin Bieber. Når Castello lader skønsangen fylde nummeret, som på verset til ’MissUnderstood’, er det søgt og i den grad en målrettet metallisk pendant til Sheeran og Biebers univers. Krydret med tekster, hvis primære fokus er lomme-filosofi om self-empowerment, uskyldig kærlighed og alt, hvad det kan medføre. En smule unuanceret og naivt og uden at være meget andet end letfordøjelig underholdning.
Inden for de rammer gør New Years Day til gengæld et fortræffeligt stykke arbejde. Når Castello på ’Down With You’ og ’Shut Up’ spiller med musklerne, de musikalske boyband-elementer blandes med bastante riffs, og det hele toppes af strygere, er det så forførende, at man næsten ikke kan sige fra. Det samme med den snigende ballade ’Poltergeist’, hvor klaveret naturligvis har fået plads, mens ’I Survived’ og ’My Monsters’ nærmest tigger lytteren om at skråle med på de ekstremt poppede omkvæd. ’Unbreakable’ er fyldt med den type sange, og det er meget sjældent, at Castello skyder ved siden af.
Pladens force er desværre også dens største problem. New Years Day er blevet så dygtige til at komponere og eksekvere opskriften, at det bliver for forudsigeligt. Selvom der mixes lidt elektroniske elementer ind i lydbilledet her og der, bliver det for nemt at læse numrene. Der tages ingen chancer, og der er ingen forsøg på at sprænge de rammer, der nu engang er så perfekt opsat. Hertil savnes simpelthen nerve. Den aggression, der er i pladens første nummer, ’Come for Me’, ville have gavnet resten af pladen. Castello er god, når hun er sur. Det giver vitalitet og et mere varieret lydbillede, så man næsten glemmer, hvor kalkuleret og målrettet pladen er.
På sin vis er ’Unbreakable’ en rigtig god plade. Flot komponeret og lige så eksemplarisk eksekveret. På den anden side er pladen så ekstremt kalkuleret, at det næsten er kvalmt. Selvom New Years Day er kommet langt siden albumdebuten i 2007, har Castello og resten af bandet stadig til gode at lære at skrive mere varieret og turde fravige det sikre valg.