Relevant uden formelafvigelser

Populær
Relevant uden formelafvigelser

Obituary beviser med deres nye plade, at de ikke kun lever af deres plader fra halvfemserne. De har stadig lidt i tanken og holder sig til det, de kan.

Kunstner
Titel
Obituary
Dato
17-03-2017
Trackliste
1. Brave
2. Sentence Day
3. Lesson in Vengeance
4. End it Now
5. Kneel Before Me
6. It Lives
7. Betrayed
8. Turned To Stone
9. Straight To Hell
10. Then Thousand Ways To Die
Karakter
3

Obituary var i senfirserne og starten af halvfemserne med til at lægge grobund for den genre, der i dag er en af de mest populære af alle subgenrer inden for heavy metal; dødsmetal. Sammen med Death, Morbid Angel, Deicide, Suffocation og Cannibal Corpse var de med til at definere den lyd, der kom ud af USA. Obituary skrev selv deres midlertidige nekrolog i slutningen af halvfemserne, men det kriblede alligevel for meget i fingrene hos brødrene Tardy til, at de kunne lægge bandet fra sig for bestandigt. Derfor genopstod Obituary nogle år senere, og  i deres comeback-fase er de nu på deres femte studiealbum og tiende i alt.

Titlen på den nye plade er noget så simpelt som 'Obituary'. Den skal videreføre den dødelige arv fra forgængeren 'Inked in Blood', der i 2014 beviste, at Obituary godt kan tænke lidt ud af boksen uden at fravige formlen så meget, at loyale fans bliver usikre på bandets kunstneriske ophav.

Sådan er det også med 'Obituary'. Den kommer hæsblæsende fra start med 'Brave' og 'Sentence Day', der er noget af det hurtigste, Obituary nogensinde har skrevet. Da vi kommer til 'End It Now', er vi dog tilbage i klassisk Obituary, som vi lærte dem at kende fra de tre første plader.

Læseren kan lytte til 'Sentence Day' her:



Guitarspillet fortjener dog en bemærkning. Med tilførslen af Kenny Andrews på leadguitar er det tydeligt at høre, at soloerne har fået en anden klang end hos forgængerne. Han var første gang med på 'Inked in Blood' og har nu arbejdet sig så godt ind i bandet, at han tør vise lidt mere af sin egen stil end blot at spille så det lyder, som det plejer. Det klæder både Andrews og Obituary.

For den rytmiske kerne er stadig intakt. Donald Tardys trommer og bror John Tardys vokal er, som de har været siden 1988. Man skulle tro, at Johns Tardys vokal efterhånden må være slidt, eftersom han har en helt speciel lyd, men der er absolut ingen svaghed at spore. Der bliver brølet godt igennem.

Kan man lide Obituary, er deres tiende plade en sikker vinder. Håndværket er i orden, og med Andrews bliver der lige nøjagtig pustet så meget nyt liv i bandet, at det ikke føles bagstræberisk eller kunstnerisk åndsforladt. Omvendt er der heller ikke så meget nyt at komme efter, at det sprænger skalaen for innovation og nytænkning. 'Obituary' er Obituary, der viser, at de stadig kan og ikke bare spytter ligegyldige plader ud for at kunne holde liv i turneaktiviteten.

Klassisk tilbagelænet Obituary kan høres her på 'Turned to Stone':



For et navn som Obituary med de klassiske udgivelser i bagagen kunne det være besnærende blot at turnere på ryggen af dem. Men de holder fanen højt og udgiver plader, der sagtens kan stå af sig selv.

Sidste år udgav de singlen 'Ten Thousand Ways To Die' med en masse live-numre. Den udgivelse var noget tynd, og det er da også kun titelnummeret, der lige akkurat har sneget sig med på denne plade som det sidste nummer.

Slutteligt kan videoen til 'A Lesson in Vengeance' ses og høres her:



Hele pladen kan streames her: