Råt er bedst

Råt er bedst

Holy Martyrs power metal holder tempoet ved at være simpelt og effektivt udført.

Kunstner
Titel
Invincible
Distributør
Forfatter
Karakter
3

Når anmelderen efter få sekunders lyt griber ud i retningen af bookletten for at tjekke, om det virkelig er Blaze Bayley der holder mikrofonen, er det som oftest et dårligt tegn.

Men det er ikke Blaze Bayley der svinger vokalen på Holy Martyr – altså medmindre en numerolog har fået Iron Maidens tidliger sanger-stand-in til at antage italiensk navn og identitet. Og heldigvis gør bandets resterende italienere deres til, at det hele slet ikke er så slemt, som førstehåndsindtrykket varslede. Bevares, stemmeføringen er ikke luciferskøn, men den har dog sin charme, og vinder langsomt indpas og finder en fornuftig rolle i musikken.

Holder sig selv i tøjlerne


På samme måde holder Holy Martyr musikalsk fanen højt på den mudrede lyd og de lidt naive riffs, der tilføjer teatralske visioner mere dyrisk og råt snit, end man normalt møder indenfor ridderinspireret metal. Det fornemmes, at der gemmer sig ambitioner om store dramatisk følelser og stemninger bag 'Invincible', men lysten til at udfolde sig med bundsolide guitarer og en piskende fremdrift har overtaget og forhindrer at det bliver for sødt og pompøst.

Det klæder italienerne bedst at have travlt, at have ondskab i baghånden og undgå de alt for store melodier, og derfor bliver en middelmådig sanger i sidste ende en fordel for Holy Martyr.