Rocken mangler

Populær
Rocken mangler

Man får masser af god pop fra Michael Monroe, det står lidt værre til med rockmusikken.

Titel
Sensory Overdrive
Distributør
Trackliste
1 Trick Of The Wrist 02:20
2 ’78 03:14
3 Got Blood ? 02:38
4 Superpowered Superfly 02:41
5 Modern Day Miracle 02:45
6 Bombs Away 03:35
7 All You Need 03:07
8 Later Won’t Wait 03:18
9 Gone, Baby Gone 03:31
10 Center Of Your Heart 02:46
11 Debauchery As A Fine Art 03:07
Karakter
3

Finske Michael Monroe, også kaldet Matti Fagerholm har en lang produktiv solokarriere bag sig, ligesom det er blevet til ganske succesrige år med Hanoi Rocks, dengang da glamrock var toppen af metalpoppen, læder lækkert og højt hår hårrejsende højt.

Siden da er der tilsyneladende ikke sket meget, i hvert fald ikke bedømt på Michael Monroes syvende soloalbum 'Sensory Overdive' – det skulle da lige være, at han er blevet voksen, og lyder en anelse mere af eftertænksom 48-årig end af teenager. Men stadig hardrock og glam.

Lidt til ufarlige hyggestunder
Matti Monroe er sådan set også en aldeles udmærket sangskriver af den slags, der snildt udskære et fint melodisk og syngmedbart omkvæd, velegnet til både fællessang og lightersvingning (i disse år erstattes denne ædle koncertdisciplin dog hurtigt af smartphone-viftning).

'Sensory Overdrive' er således aldeles spækket med ballader indeholdende verslinjer og omkvæd, der sætter sig fast på nethinden og egentlig bare er hamrende ligetil og simple – men også helt uden overraskende momenter.

Knap så meget egentlig rock er der til gengæld – ikke fordi det er lutter ballader og MTV-unplugged. (Til de yngre læsere, kan jeg lige indskyde, at MTV i sine unge dage faktisk spillede en del musik – satiriske tunger vil endda påstå, at MTV er en forkortelse for Music TeleVision, men det er kun en skrøne!).

Men rock er der altså – numre, der søger et hårdere image, har slet ikke samme glans og melodisk vilje, som de tilbagelænede skæringer. De er tværtimod lidt gumpetunge og måske endda naive og i bund og grund alt for ufarlige.