Same old, same old
PopulærBon Jovi fejrer 25-års albumjubilæum med den svage 'The Circle'. De skulle have holdt sig til 'Lost Highway'.
2. "When We Were Beautiful" 5:18
3. "Work for the Working Man" 4:03
4. "Superman Tonight" 5:12
5. "Bullet" 3:50
6. "Thorn In My Side" 4:05
7. "Live Before You Die" 4:18
8. "Brokenpromiseland" 4:57
9. "Love's the Only Rule" 4:38
10. "Fast Cars" 3:16
11. "Happy Now" 4:21
12. "Learn to Love" 4:39
Utilsigtet ironisk fejrer Bon Jovi 25-års albumjubilæum med et af karrierens svageste udspil, 'The Circle'. Et album, som er så meget desto større en skuffelse, når det bliver holdt op imod udspillet fra 2005, 'Lost Highway', der i sin enkelhed og i med sit melodiske og halvakustiske udtryk signalerede en ny start for et band, der for længe var kørt fast i gamle, udtjente dogmer.
Men: 'The Circle' dyrker de gamle dogmer, og meget symptomatisk er der som på 'Have a Nice Day', 'Bounce' og 'Crush' kun ét nummer som holder – albumåbneren 'We Weren't Born to Follow'. Resten handler om genkendelighed, men bundniveauet er simpelthen for lavt.
Bon Jovi ryster ikke det ene hit efter det andet ud af ærmerne. De har opbrugt deres kvote, og det burde få dem til at overveje at lade der gå noget længere mellem udgivelserne. Slår vi højdepunkterne fra de seneste fem album sammen til ét, ville vi have haft et Bon Jovi-album, der kun tilnærmelsesvis når det ultimative Bon Jovi-højdepunkt 'Slippery When Wet' fra 1986.
I stedet jubilerer Bon Jovi med et ligegyldigt Bruce Springsteen-light album, hvis eneste formål bliver at få undertegnede til at sætte den fine 'Lost Highway' på og tænke, at det var dén vej, de gæve New Jersey-folk skulle have holdt sig på.