Skidt ikke at være beskidt
Populær
Norther kombinerer og komponerer sig fint ad to forskellige metalliske veje, og har kun problemer med en kedelig produktion.
Kort beskrevet spiller finske Norther melodisk dødsmetal, men dog med størst vægt på det melodiske, ja måske endda symfonisk eller harmonisk, hvis man skulle være lidt plat. Dødsmetallens referencer fornægter sig ikke, hverken i vokal, tempo eller riff, og det side af metalsagen har også mange kvaliteter – det overskygges dog af den melodiske tilgang, Norther har valgt.
Det høres i størst grad på guitarerne, der trods giftige dødsriffs, svælger, bader og boltrer sig i fængende leads og soloer med ambitioner om fyldige storladne stemninger og skalaløb. I den delvist tilbagelænede 'Closing In' er der sågar plads til en stærk bassolo, der duellerer mod klaver, før to skæve guitarer tager over.
Således intet at udsætte på ambitionerne i den retning, og heller ikke på evnerne – teknisk er Norther mere end overbevisende.
Når det bliver for pænt
De har så til gengæld store problemer med en for poleret produktion. Den fungerer sådan fint, indtil der skrues op for smadrende momenter, men her falder den også godt og grundigt til jorden – man savner lidt støj, lidt mere punch, rigtigt meget bund og ikke mindst mere sovs. For når man har så mange lækkerier i strengene, behøver man ikke skjule noget i rumklang, chorus og delay, tværtimod.
Helt personligt kunne undertegnede ordudgyder Molin godt bruge tænke sig en anelse færre pæne eller klagende vokaler – gerne erstattet med vredere input – men Norther bestemmer selv, og det de gerne vil med skiven, gør de meget godkendt.