Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Skræmmende ringe live-optagelser

Populær
Updated
Skræmmende ringe live-optagelser
Skræmmende ringe live-optagelser
Skræmmende ringe live-optagelser

Elsk din næste, siger kristendommen, men har behændigt nok undladt at vurdere, hvorvidt Mortifications jubilæumsalbum også kræver kærlighed.

Titel
20 Years In The Underground
Dato
12-03-2010
Distributør
Trackliste
1.Nocturnal 2. Grind Planetarium
3. Impulsation 4. Hammer Of God
5. The Majestic
6. Eyes Of Destruction (live)
7. Searching (live)
8. City Streets (live)
9. Bloodworld (live)
10.Scrolls Of The Megilloth (live)
11.Spoken Word Part I (live)
12.New Beginnings (live)
13.Spoken Word Part II (live)
14.Chapel Of Hope (live)
15.Spoken Word Part III (live)
16.Too Much Pain (live)
17.Spoken Word Part IV (live)
18.12 Men (live)
19.I’m Not Your Commodity (live)
20.Priests Of The Underground (live)
1. Grind Planetarium (live)
2. Distarnish Priest (live)
3. Brutal Warfare (live)
4. The Destroyer Beholds (live)
5. Inflamed (live)
6. Scrolls Of The Megilloth (live)
7. Symbiosis (live)
8. Time Crusaders (live)
9. From The Valley Of The Shadows (live)
10.Human Condition (live)
11.The Majestic Infiltration Of Order (live)
12.This Momentary Affliction (live)
13.Metal Blessing (accoustic live)
14.Standing At The Door Of Death (accoustic live)
15.Your Life (accoustic live)
16.Grind Planetarium (accoustic live)
Karakter
1

Det kristne australske band Mortification har bortset fra sit album ’Scrolls of the Megilloth’, der af nogle betragtes som en lille dødsmetal-klassiker, ikke gjort megen figur af sig i den traditionelle metalverden. Et utal af udgivelser har der dog været, og skal man stole på pladeselskab og wikipedia, så er bandet til gengæld et af de absolut største metalbands på den kristne scene. Men metal deles traditionelt op i subgenrer og ikke i trosretninger, selvom black metallen kan være overrepræsenteret af tilbedelse af en rød fyr med hale, hove og horn, så det (faktum?) kan ikke bruges til noget på dette website.

Ved første øjekast virkede to ting interessante på denne opsamling i anledning af bandets 20 års eksistens. 1: genindspilningen af 5 gamle sange. 2: en akustisk koncert optaget i Norge. Første punkt skuffede i håbet om at få en frisk og pågående indspilning, da der er tale om nogle utroligt livløse indspilninger, der forringer kvaliteten af de gamle numre. Hør fx ’Impulsation’ hvor vokalen er fladet ud og ensrettet i stedet for tidligere, hvor der både var snerren og dybt growl.

Andet punkt er interessant, fordi anmelderen her faktisk også nyder akustisk musik, selvom favoritgenren er metal. Og så er det interessant, hvordan den slags tager sig ud med et dødsmetal-band. Musikalsk er det så nærmest ok. Prædikerne mellem numrene er mindre fede, og vokalen…en slags rå, snak/sang, der ikke tør brage igennem, er slet ikke fed!

Og så er der ellers en masse live-optagelser af tvivlsom karakter. Der er tre numre fra bandets første koncert i 1990. Skrækkeligt, intet mindre. Båndoptager-lyd, utight og banale sange. Bedre var det ikke i 1995, hvor to numre har fundet vej til cd’en. 1996: samme resultat. Sangene optaget live i 2004 og 2007 skulle man så tro lød ganske glimrende. Men nej, det virker som om, at det er en hovsa-løsning, at materialet har nået denne cd og ikke blot blevet i bandets egne skuffer til intern fremvisning i nostalgiens tegn, når bandet engang lader sig pensionere.

Endelig til at lytte på


Heldigvis indeholder disc nr. 2 en ganske acceptabel live-optagelse fra 1993. En koncert, næsten i sin fulde længde, da showet faktisk har været udgivet før, men dengang også med et covernummer af et andet kristent metalband. Her er endelig lidt nostalgisk lyd af oldschool dødsmetal, så det er værd at høre på. Men havde der stået Death eller Morbid Angel på udgivelsen havde en sådan optagelse nok givet bedre respons. For Mortification er ikke helt i genrens bedste liga.

Pladeselskabsboss Markus Staiger, Nuclear Blast, er selv en glødende kristen, og Mortification er hans lille darling i forhold til al den antikristne musik, selskabet trods alt har spyttet mest ud af gennem tiden (forretning frem for tro, velsagtens). Og med det for øje virker det som om, at der er blevet set mindre kritisk på indholdet af cd’en. Resultatet er derfor: kun for fans.

En gammel video med bandet får du her, 'Scrolls of the Megilloth':