Sløjt navn - men musikken holder

Populær
Sløjt navn - men musikken holder

Bag det ikke særligt opfindsomme bandnavn gemmer der sig et italiensk progmetal-band, der heldigvis er mere opfindsomme, når der komponeres musik, end når der vælges navn til bandet.

Kunstner
Titel
Momentum
Distributør
Trackliste
1.Reason (feat. Russell Allen)
2.Trust
3.Universe
4.Numb
5.Pages
6.Repay
7.Chaos (feat. Jorn Viggo Lofstad)
8.Remembrance
9.Overload
10.Void
11.Blame
Karakter
4

DGM er en lidt spøjs konstellation. Bandet har eksistereret i snart 20 år og har udgivet en række album. Bandet var oprindeligt et instrumentalband, men fik dog ret hurtigt en sanger med. Navnet DGM er dannet af forbogstaverne i de tre oprindelige medlemmers fornavne D(iego), (G)ianfranco og (M)aurizio. Sjovt nok er ingen af de tre oprindelige medlemmer længere at finde i bandet. Men de nyere medlemmer har åbenbart fundet, at navnet var så godt eller veletableret, at man har valgt at køre videre med det indtil nu, hvor det er 8 år siden, at sidste oprindelige medlem, guitaristen Diego Reali, har forladt bandet. Bandet består nu af Mark Basile (sang, 2008–), Simone Mularoni (guitar, 2006– (da vi har at gøre med et italiensk band, er Simone altså en mand)), Emanuele Casali (keyboards, 2006– (også en mand), Andrea Arcangeli  (bas, 2003– (igen en mand!!!)= og Fabio Costantino (trommer, 2000-).

Ud over, at bandets navn ikke er det mest opfindsomme, så forekommer det også lidt tyndt at give et progmetal-album titlen ’Momentum’ ganske kort tid efter, at Neal Morse er kommet med et album med samme titel. Ganske vist er DGM i en noget mere hårdtslående stil end Neal Morse, men opfindsomheden synes ikke at være voldsomt stor på det sproglige plan hos DGM. Heldigvis går det meget bedre med musikken.

Albummet starter med den tunge, slagkraftige og lynhurtige sang ’Reason’. Her har bandet inviteret Russell Allen fra Symphony X til at optræde som gæst. Det er garanteret ikke et tilfældigt valg, for DGMs musik er klart beslægtet med Symphony X. Der er tale om hurtige og bombastiske melodiforløb, masser af dobbeltpedal, guitar- og keyboardsoli og en sanger, der kører på samtlige ventiler.

Generelt kan man sige om DGM, at det er fremførelsen af musikken, der er tillagt mest vægt. Samtlige musikere inklusivt sangeren leverer høj klasse på ’Momentum’. Mindre energi er der måske lagt i at skrive den langtidsholdbare sange, som bare bundfælder sig i ens erindring. Det er så dog måske en mindre svaghed, for det er vel kendetegnende for hele genren. Det er de færreste progmetal-sange, som man sådan går og nynner, uden at der samtidigt er skruet godt op for musikken.

Ud over Russell Allen er der en yderligere gæsteoptræden i form af guitaristen Viggo Lofstad fra Pagan's Mind, som gæster på en enkelt sang, ’Chaos’.  Endnu en hurtig sag med (naturligvis) flere guitarsoli.

Det er lidt interessant, at samtlige titler på albummet alene består af ét ord: ’Reason’, ’Trust’, ’Universe’, ’Numb’ osv. Det er der garanteret en eller anden direkte forklaring på. Det har dog ikke været muligt at finde den noget sted.

Hvis man bare ikke kan få nok af Symphony X, Pagans Mind, Shadow Gallery (det tidlige), Dream Theater (når de har mest klem på) o.lign., ja, så skal man gøre sig den tjeneste også at tjekke DGM. Man vil sikkert ikke blive skuffet.