Modvægt fra sentimentalitetens tunge åg
Soen har taget live-energien med sig i studiet og udforsker deres mere hårdtslående side her på 'Memorial' – deres sjette album på blot 11 år.
2. Unbreakable
3. Violence
4. Hollowed (Elisa)
5. Memorial
6. Incendiary
7. Tragedian
8. Icon
9. Vitals
Meget er sket, siden snakken i starten af 10erne gik om den tidligere Opeth-trommeslager Martin Lopez' nye prog-projekt. 'Cognitive' åbnede karrieren ud i lettere hypnotisk stil, og siden hen er Soen-formularen blevet mere formaliseret, med mere vægt på sanger Joel Ekelöfs indfølte patos og klarere, melodiske træk ikke ulig deres landsmænd fra Katatonia. En stil, der for mig personligt godt kan blive lige lovligt føle-føle, og hvor jeg i højere grad har nydt godt af deres sans for at fokusere på de mere direkte dele af deres output i live-situationen, som fx sidste år på Copenhell.
Ikke, at der skal sås nogen tvivl om deres tæft for den gode melodi - svenskerne har hurtigt demonstreret, at de forstår at skrive sange, der både kryber under huden og med den slags store omkvæd, der hastigt sætter sig på nethinden. I denne ombæring er der blot tilføjet mere drive til opskriften, så det bliver mere spiseligt for os, der har det lidt sværere ved sentimentaliteten i for store doser.
'Sincere' åbner ballet med et lækkert hook, der hurtigt bevæger sig over i et groovy vers, hvor Lopez for en stund får ventileret dobbeltpedalen, inden Ekelöf to minutter senere atter demonstrerer sine indfølte skills på vokalen, med underspillede sololicks undervejs. En lækker introduktion, fulgt op af den hårdtslående single 'Unbreakable', der bygger op på samme vis, dog med ekstra vægt på riff-siden som modvægt til rytmesektionen, for ej at forglemme 'I need something to believe'-refrænet, der uden tvivl kan få fællesskrålen aktiveret. I øjeblikke som dem er det nærliggende at drage hjemlige paralleller til VOLA, der også har fået mere tunge energier ind i lydbilledet fra de første plader frem til 'Witness'. En opskrift, Soen også slipper godt fra på den efterfølgende single 'Violence', mørk og inciterende med djentede indspark og lette key-strejf til at få omkvædet videre ud over rampen.
Det er dog svært at komme udenom det faktum, at mange af sangene er skåret over samme formel, og man hurtigt begynder at gennemskue, hvor næste nummer bevæger sig hen. Fint, hvis man ynder den lettere poppede tryghedsfaktor, men søger man lidt andet end mere af det samme, så taber 'Memorial' lidt af pusten på vejen. Udover den indledende, stærke triade er titelnummeret dog også et senere highlight på pladen med en af de mest kraftfulde vokalpræstationer endnu fra Ekelöf og yderligere et af de her sing-along-omkvæd, der får det hele til bedre at bide sig fast.
Numre som 'Fortress', 'Incendiary' og 'Icon' falder dog hurtigt i forudsigelighedens fælde uden samme catchy kvaliteter som førnævnte, men så kan man til gengæld nyde godt af en lækker føler som 'Hollowed', med gæstevokal fra Elisa Toffoli, der med sin sarte skrøbelighed udgør et godt match til hans ditto, og hvor en gnistrende solo til sidst får sendt nummeret helt ud over rampen. Et lækkert afbræk, lige så vel som den nærmest jazzede afrunder 'Vitals', hvor pianoet får den bærende rolle med underspillede sololicks og endnu en af Ekelöfs bedste præstationer her på 'Memorial'. Et nummer, der står noget ud fra alt det forudgående, men som samtidig på glimrende vis demonstrerer hvor dygtige sangskrivere, vi har med at gøre - ikke mindst, når de bryder lidt fra det vante.
En kvalitet de i det hele taget godt kunne drage fordel af at gøre noget hyppigere - men omvendt er 'Memorial' et herligt indspark, som gennemgående viser en mere direkte, punchy side af Soen, der særligt på pladefronten har været savnet. Det indfølte har ikke fortaget sig, men er blot suppleret af et stærkere drive, som gør lydbilledet mere dynamisk end vanligt. Derfor kan jeg også kun unde Soen bedre vind i sejlene end indtil nu, hvor de endnu er et forholdsvis ubeskrevet blad i den nyere prog-metals mere subsidiære rækker. Dele af 'Memorial' bør i det mindste hjælpe dem bedre ud til dem, der endnu bare tager dem for at være dem der med ham fra Opeth - Soen fortjener bedre end det.