Copenhell '22: Stor stemning i sommernatten

TR527651 copy
TR527626 copy
TR5_0445 copy
TR5_0447 copy
TR527649 copy
TR527636 copy

Den blide musik føltes som et antiklimaks ovenpå Metallicas netop overståede koncert, men Soen fik spillet en stor stemning op, der var smuk at lukke første festivaldag af på.

Kunstner
Dato
15-06-2022
Trackliste
Monarch
Deceiver
Savia
Martyrs
Modesty
Lucidity
Antagonist
Lascivious
Lotus
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Karakter
4

Lettere forsinket, fordi Metallicas 'Master of Puppets' stadig spillede på sidste vers ved planlagt koncertstart kl. 23.45, trådte Soen ud mellem træerne på Copenhells nye scene. Fremmødet var hæderligt fra start, uden at man behøvede træde hinanden over tæerne, men der kom heldigvis gradvist flere til i langsom trav fra Metallica-koncerten.

Om Soen har denne anmelder, måske lidt strengt, i sit første møde med bandet, i en overskrift spurgt "Tool-kloner?" Ikke fordi Tool-inspiration ikke høres i bandets musik på især 'Cognitive', men her på pladsen skabte gruppen en helt særligt atmosfære, som også klingede af storladenheden og tristessen hos Katatonia. I introduktionen til bandet fra konferencier Sofia Schmidt blev der nævnt, at her var ingen backing-tracks og at alt blev fremført 100 % live. Og det var ganske sandt, og hvilke dygtige musikere, vi fik lov at opleve.

Stemningsopbygning
Det startede ellers lidt forsigtigt. Én del skyldtes naturligvis kontrasten fra Metallicas energiudladning til noget væsentligt mere stille, men der var også en anden del, at bandet kom meget langsomt ud af startblokken. Der var fokus på instrumenterne og vokalfremførelsen, men ligeså stille fik publikums begejstring smittet bandet, og der kom smil på læben hos især Cody Lee Ford og frontmand Joel Ekelöf, og sågar basist Oleksii Kobel, der nærmest kun kiggede på sin bas i koncertens begyndelse, begyndte også at komme i bevægelse og få lidt gang i de lange dreads. Man kunne nok ikke kræve så meget mere af Lars Enok Åhlund, da han med både guitar og keyboard havde rigeligt at holde styr på. Det gav ham dog ingen problemer, og han var ferm på begge instrumenter og en sej skikkelse med sit 70'er rocklook.

Ekelöf var den seje, coole frontmand i læderjakke. Dertil en blid røst, der lå som en stor klang over musikken, næsten som et keyboard. Den distinkte stemme kunne nogle steder mere fornemmes end egentlig høres, og de steder hjalp det i høj grad at kende ordene i sangene for helt at høre, hvad der blev sunget. Man kunne foranlediges til at tro, at vokalen blot var lav i mixet, men det var nu ikke tilfældet. Rumklangen blev bare temmelig stor nogle gange.

Soen har tidligere Opeth-trommeslager Martin Lopez med, og han var en fornøjelse at høre på i sit formidable samspil med bassist Kobel. Der var præcision og stor lyd i både de stille stykker, og de stykker med lidt mere metallisk staccato-tryk på energien, hvor Soen faktisk lød mere som metal, end man ellers lige fanger, når der lyttes til bandets albums. 'Antagonist' var vild som Leprous i skæv forening med Meshuggah (uden brølen, naturligvis), 'Savia' var smuk som bare pokker, mens afslutteren 'Lotus' var en smuk salut til hjemturen ud i den tidlige nat.