Soloprojektets æra
Populær
Den YouTube-kendte trommeslager Kerim “Krimh” Lechners andet soloprojektalbum er tæt på at være et teknisk mesterværk, der dog ikke formår at fange den gængse lytters fulde opmærksomhed.
Destroy Replace Create
Czarna Śmierć
Es Regnet Staub
Twisted
Krimhera
Dead Soil
Black Skies and Falling Stars
Ghoul
View of a World
Man kan komme langt, når man som 14-årig begynder at spille trommer. Længere, hvis man har været dedikeret til musik lige siden, og endnu længere, når man er god til selvpromovering på sociale medier – det har østrigske Krimh bevist. Han har formået at være trommeslager for Decapitated og live stand-in i Behemoth og er nu aktuel i det græske symfoniske black metal-band Septicflesh. Nå ja, og så har han også et projekt med det svenske guitarikon Ola Englund. Den nu kun 26-årige Krimh udgav i slutningen af 2014 sit andet soloalbum ‘Krimhera’, blot et år efter at have udgivet sit første soloudspil ‘Explore’.
I sit soloprojekt viser Krimh, at han udover at mestre trommer også kan spille guitar, bas og klaver på et højt niveau og ikke mindst er en dygtig komponist. I hvert fald på et teknisk plan.
‘Krimhera’ er i sin helhed en solid og magtfuld instrumental plade med afsæt i dødsmetal, der bevæger sig hen mod det progressive og bygger på stærk inspiration fra blandt andet Meshuggah og Gojira. Albummets fundament og røde tråd er de slagkraftige og komplet fejlfrie trommer, som resten af instrumenterne er centreret omkring, og som bevirker til et gennemført, gennemarbejdet og tight lydbillede. Har man teknisk trænede ører, er det den rene forkælelse, hvorimod det hos den gængse lytter vil nærmere sig en lettere monoton oplevelse efter at have hørt pladens ti numre igennem.
Det eneste pusterum, der er fra Krimhs instrumentale univers, er sangen ‘Czarna Śmierć’; den eneste med vokal. Dens placering som tredje nummer på pladen tillader den imidlertid ikke at virke som en decideret pause, men efterlader nærmere en forventning om mere vokal på resten af pladen, der dog aldrig bliver indfriet. Nogle af albummets efterfølgende sange, særligt ‘Es Regnet Staub’ og ‘Krimhera’, står heldigvis så stærkt på deres dynamik, groove samt tromme- og guitarsamspil, at vokal ville have været et unødigt og forstyrrende lag i musikken. For en af de absolut største styrker på pladen er netop dynamikken; balancen og flirten mellem det brutale og atmosfærisk melodiøse.
De finurlige manglende detaljer
Krimh har et enormt potentiale, både som artist og solist – men skal han op på eliteniveau, er der et stykke vej endnu. På ‘Krimhera’ er det finpudsningen, der halter. Albummet er for rodet. Den føromtalte vokalsang er det bedste eksempel; enten skal vokalen være gennemgående, bruges og virke som effekt på flere sange, eller også skal den helt væk. Derudover er der Krimhs brug af flere forskellige sprog i sangtitlerne, som virker forvirrende; to sange er navngivet på henholdsvis polsk og tysk, hvorimod resten er engelsksprogede. Det efterlader et indtryk af forvirring, der absolut ingen gavn har, og som fjerner fokus fra det, der egentlig er vigtigt: Krimhs musikalske kunnen.
Så lad det dog være et soloprojekt!
Et soloprojekt er et vidt begreb. Det kan være fra, at artisten gør absolut alting selv, til at den angivne artist kan diktere projektet, og selv være medvirkende i større eller mindre grad, som vi for eksempel har set med Myrkur. Med Krimhs talent skulle man tro, at han udnyttede dette til fulde – men nej. Endnu en gang skal vokalsangen ‘Czarna Śmierć’ nævnes. Her har den polske sanger Patryk Zwoliński stået for vokalen, hvilket er skuffende, når Krimhs musikalske kundskaber er så store.