Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Spændende fusionsmetal

Populær
Updated
Spændende fusionsmetal

Københavnske Cold Night For Alligators eksperimenterer lystigt på deres EP.

Titel
Ulterior Motives
Trackliste
1. Tempus Fugit
2. Wonderland Is In Your Body
3. Beware Of The Horse
Karakter
3

Cold Night For Alligators har udsendt en EP med tre numre, der hedder "Ulterior Motives". En single, der viser at man kan meget hvis man tør udfordre de konventionelle grænser for hvad der er "metal". Bandet siger selv, at de trækker på rigtig mange inspirationskilder, der bestemt ikke begrænser sig til metallens verden alene. Man når ud i både den elektroniske musik, jazz, dubstep m.v.

Og helhedsindtrykket er da også multifacetteret. Lige fra tonstunge hooks til innovative breaks over til grumme skrig på vokalfronten. Det, der står tilbage er dog, at under det, der først kan minde om kaos, er et sikkert greb om musikken og dens udtryk. Der er en mening med galskaben, og jo bedre man lærer materialet at kende, jo mere kommer man ind under huden på numrene og de begynder at åbne sig for lytteren.

Der er ikke meget begyndermusik over Cold Night For Alligators. Det kræver en smule af publikum, men når man lader sig hen, så får man også en ganske speciel oplevelse, der er så langt fra standardvaren som man kan komme uden at det bliver mere skørt end godt. For det er faktisk godt. Man skal bare turde prøve det og give sig hen. Det kunne være ganske spændende at høre hvad det kunne blive til, om de turde fortsætte videre og udgive en hel plade.