Stabil toer
Populær
Death Destruction spiller tungbundet groovy heavy med solidt vredne guitarriffs.
2. Set The Sail
3. False Flag
4. Dead Pilot
5. Money, Blood, Crucifixus
6. Give It A Try
7. I Promised You Nothing
8. Epilogue
9. I Am The Plague
10. Taste The Mud
11. A Shelter From Harm
12. Insane Stays Sane
13. Towards The Light
Hvis Clawfinger ikke var gået i opløsning, kunne de meget vel have udviklet sig til at lyde, som Death Destruction gør netop nu. Rap er der til gengæld ikke noget af, og selvom Death Destruction er fra Sveriges metalmekka, Göteborg, er det ikke lyden, der afslører deres hjemstavn, selvom albummet er produceret af Roberto Laghi, der blandt meget andet også er manden bag enkelte In Flames-album. Stil og lyd nærmer sig snarere southern heavy, der er både tungt, storladent, beskidt og komprimeret på samme tid.
Liveoplevelsen af bandet, der opvarmede netop for In Flames i Vega for to år siden, indgød fornemmelsen af at overvære et ZZ Top på steroider, der spillede med stærk inspiration fra Pantera. Pladeudgaven af det svenske band er en helt anden. Numrene er - modsat det indtryk, koncerten gav - hverken udsyrede eller forvirrende, og der er ikke meget Pantera over de 13 udgydelser. Det første er en klar fordel. Til gengæld mangler materialet sin styrke, og akilleshælen for Death Destruction er det evigt tilbagevendende kritikpunkt for alt for mange bands, der ellers spiller toptjekket og med masser af energi: Fraværet af den gode sang efterlader gennemlytningen i et kønsløst vakuum. Om metal indspilles som død, djent, thrash, black eller det pureste prog kan være underordnet, hvis sangene i sig selv ikke er unikke eller langtidsholdbare.
Til Death Destructions fordel spiller de virkelig skarpt, og trods fraværet af den føromtalte virkelig gode sang, er numrene godt over standard og kan sagtens akkompagnere de utallige grillaftener der skyder op som ukrudt, når temperaturen overstiger otte grader som nu.
Death Destruction består af rutinerede musikere og er dannet af Henrik Danhage og Jonas Ekdahl fra Evergrey, der nu har nye medlemmer på henholdsvis guitar og trommer. Derudover har Hammerfalls Fredrik Larsson været med fra start, naturligvis på bas.
Bandets seneste medlem Tony Jelencovich (M.A.N., ex-Fear Factory blandt flere) afløste sidste år Jimmie Strimell (Ends With a Bullet, ex-Dead By April) på mikrofonen, og hans grovkornede vokal mestrer både det rene udtryk og det klassiske dybe growl og passer egentlig bedre til musikken, end den hidsige Strimell gjorde. Sammen med et i øvrigt meget velspillende band, hvor især guitaren træder positivt frem, trækker han niveauet op over middel. ’II’ får pæne anbefalinger med herfra, selvom albummet ikke sprænger rammerne for opfindsom komposition.