Forudsigeligt og vellydende

Forudsigeligt og vellydende

Fear Factory har med 'Genexus' udsendt en velproduceret plade, der passer godt ind i den velsmurte maskine, som de advarer os imod. Den er bare ikke vildt god.

Kunstner
Titel
Genexus
Dato
07-08-2015
Trackliste
1. Autonomous Combat System
2. Anodized
3. Dielectric
4. Soul Hacker
5. Protomech
6. Genexus
7. Church Of Execution
8. Regenerate
9. Battle For Utopia
10. Expiration Date
Karakter
2

Fear Factory blev dannet helt tilbage i 1989 og de udsendte deres debutplade 'Soul Of A New Machine' i 1992. Den blev fulgt op af den storsælgende 'Demanufacture' i 1995. De to plader var med til at cementere amerikanernes plads i metalmiljøet. Deres futuristiske version af dødsmetal var helt unik på daværende tidspunkt og har med garanti været med til at inspirere mange andre til at tage chancer og ikke bare følge en slagen formel eller opskrift fra Florida eller Göteborg. 

Her 25 år senere er Fear Factory så klar med deres 9. studieplade, der har fået titlen 'Genexus'. Det er stadig forsanger Burton C. Bell, der i teksterne synger dystopisk om en fremtid, hvor maskinerne integrerer sig så meget i menneskene, at det bliver svært at se forskel. Denne symbiose mellem mennesker og maskiner har altid været et omdrejningspunkt i Fear Factory. De har selv som band taget teknologien til sig i skabelsen af deres plader lige fra debutpladen og frem til nu, hvilket gør, at man ikke er i tvivl, når man sætter en Fear Factory-plade på. De har deres helt egen lyd, og det er også tilfældet med 'Genexus', der med åbningsnummeret 'Autonomous Combat System' lægger stilen såvel musikalsk som lyrisk for endnu en plade med det samme gennemgående tema.

Fear Factory er ligeså fascineret af maskinerne og teknologierne, som de er skræmte af udsigterne til, at selv samme overtager menneskenes frie vilje og rolle i samfundet. Og som Burton C. Bell selv siger, så er pladen ikke kun en kamp mellem mennesker og maskiner, men også om at definere netop mennesket og sig selv og finde ud af, hvem og hvad man egentlig er og står for. Skåret ind til benet spørger Bell og Fear Factory således bare lytteren: "Hvem er du? Hvem er jeg?"

Et filosofisk spørgsmål, der er blevet stillet gennem mange tusinde år, og som alle kan relatere til. Det samme kan man med Fear Factorys musik. 'Genexus' er en klassisk plade skåret efter samme læst som de foregående. De har allieret sig med deres garvede kammerater Rhys Fulber og Andy Sneap, som sammen med Fear Factory har produceret og mixet pladen. Forsangerens stemme lyder præcis, som den plejer på plade. Vi vil her undlade at kommentere yderligere, i hvilken skarp kontrast det ofte står, sammenlignet med når han skal fremføre sangene på scenen. På plade lyder det, som det skal. Aggressivt, råt og raspende. 

Trommer, guitar og bas er lige så klinisk lydende, som man kunne forvente eller frygte, alt efter hvilken lejr man befinder sig i. Fear Factorys lige dele romantiske og besværlige forhold til teknologi gør, at selve lyden ikke efterlader mange menneskelige spor at høre. Det er mekanisk og præcist, som man kunne forvente det af netop Fear Factory. Præcis ligesom brølet i starten af 'Soul Hacker' er forventeligt på mindst én sang på en plade med Fear Factory, der derefter går direkte videre i et af pladens mere kontante numre. Den kan du høre her, direkte fra pladeselskabets YouTube-kanal:

">

'Genexus' er udover, at være velproduceret og vellydende, samtidig også debut for trommeslager Mike Heller. Han har været med på turné i flere år og er for første gang med på plade. Derudover siger vi også goddag til en ny bassist i form af Tony Campos, der dog ikke er ny for den trænede lytter. Han har nemlig en gloværdig fortid i bands som Static-X, Soulfy, Ministry og Prong. Campos har tidligere været på turné med Fear Factory og kommer fra det samme miljø i og omkring Los Angeles som guitarist Dino Cazares. Cazares siger selv, at det kun var et spørgsmål om tid, før de slog pjalterne sammen rent kunstnerisk, og han er sågar overrasket over, at det ikke er sket tidligere.

Med denne samling af Burton C. Bell, Dino Cazares, Mike Heller og Tony Campos er Fear Factory anno 2015 således klar til at indtage verden igen med deres futuristiske metal, der advarer mod en (forestillet?) tendens til, at mennesker og maskiner smelter mere og mere sammen. I pressematerialet nævner de selv, at de er blevet inspireret af film som 'Blade Runner' og 'Ex Machina' samt personligheder som Elon Musk og Stephen Hawking, der har nævnt ideen om, at maskiner og mennesker uundgåeligt vil blive til ét i fremtiden. Det går i visse kredse under betegnelsen 'singularitet', hvilket opfinder og forfatter Ray Kurzweil har skrevet om i sin bog 'The Singularity Is Near' fra 2005. Det er disse ting, der har inspireret Fear Factory til at skabe 'Genexus', der er en samskrivning af ordene 'Genesis' og 'Nexus'. Altså begyndelsen for menneskeheden og næste evolutionære fase, hvor mennesker bliver mere maskinelle, og maskinerne bliver mere menneskelige.

Her er sangen 'Protomech':

">

Mens det utvivlsomt er et emne, der kan gå hen og blive ganske langhåret, hvis man sætter Kurzweil og Hawking over for hinanden, har Burton C. Bell og Fear Factory på 'Genexus' lavet deres eget bud på, hvordan det vil gå, når og hvis denne singulære tilstand opstår. I Fear Factorys tilfælde er det sket for lang tid siden. Det kan være svært at adskille menneskerne og maskinerne i Fear Factory. Om det er godt eller skidt, må være op til den enkelte lytter at vurdere.

For de fleste andre vil 'Genexus' blot være endnu en plade fra Fear Factory. Hvor der på plader som eksempelvis førnævnte 'Demanufacture' og 'Obsolete' var nogle sange, der stod ud fra mængden er 'Genexus' desværre en meget homogen udgivelse. Stilmæssigt vil den ikke skuffe fans, og den er lettilgængelig i sin anvendelse af både keyboard og melodiske vers. Men der mangler lige det sidste saft og kraft i de sange, der skal bære pladen. Hvor vi var glade for 'Archetype' fra 2004 og 'Mechanize' fra 2010, var vi mere forsigtige med at lovprise 'The Industrialist' fra 2012, ligesom vi her i 2015 må erkende, at fordelene ved at blive mekaniseret måske alligevel endnu ikke helt er slået igennem hos Fear Factory.

Her kan du se den første rigtige musikvideo fra pladen til nummeret 'Dielectric' og selv vurdere, hvorvidt Fear Factory stadig er relevante.