Tilbage til fremtiden

Tilbage til fremtiden

Kunstner
Titel
The Industrialist
Dato
04-06-2012
Distributør
Trackliste
01. The Industrialist
02. Recharger
03. New Messiah
04. God Eater
05. Depraved Mind Murder
06. Virus of Faith
07. Difference Engine
08. Disassemle
09. Religion is Flawed
10. Human Augmentation
Karakter
3

Fear Factory prøver at genopfinde sig selv med et velspillet, men endimensionelt album.

Futuristisk metal blev Fear Factorys nådesløse stil kaldt, da de for 17 år siden slap det banebrydende album ’Demanufacture’ løs. Albummet blev en skabelon for utallige bands der gik i fabrikkens fodspor og forsøgte sig med det mekaniske og hårdtslående univers. ’The Industrialist’ er fuldstændigt skåret ud efter dén nu knap så banebrydende skabelon, og det er der bestemt ikke kommet noget originalt ud af.

Computertrommer

Konceptet er som altid ”man vs. machine”. Denne gang er omdrejningspunktet en fremtidshistorie om en robot der får menneskelige egenskaber og selvbevidsthed. ’The Industrialist’ havde sikkert været et glimrende soundtrack til ’Terminator’, i dag virker det nu mest som om konceptet har overskredet sidste salgsdato. På forgængeren ’Mechanize’ viste Gene Hoglan alt og alle hvordan man spiller trommer. Hoglan har dog takket nej til FF denne gang, for at koncentrere sig om Dethklok og Testament. Så Dino Cazares og Burton C. Bell, har stort set reduceret bandet til en duo. Godt nok er Chimairas guitarist, Matt DeVreies, hyret som ny bassist. Men Dino Cazares har lagt bassen på albummet, ligesom han naturligvis spiller guitar og desuden har stået for trommerprogrammeringen sammen med John Sankey (Devolved). Ja, Gene Hoglan er desværre blevet erstattet med digitalt programmerede trommer. Det giver da bestemt også det mekaniske lydbillede, som Fear Factory bevidst er gået efter.

Ensporet album

Men trods dette er der ikke noget nyt under solen. Tempoet er højt med konstante blast beats, der komplementerer Dino Cazares' velkendte og hurtige guitarteknik. Bells rene signaturvokal dukker op i de fleste numre, mest fremtrædende på ’God Eater’, der med sin intro lyder kan minde om musikken fra ’Halloween’-filmene. Titelnummeret åbner albummet godt, med et niveau der faktisk er ’Demanufacture’ værdigt. Herefter ender det desværre med at blive for ensporet til at ’The Industrialist’ bliver rigtig interessant. Albummet bliver sluttet af med et ti minutters overflødigt støjende nummer, der lyder som baggrundsmusikken til computerspillet ’Quake’. Temmelig fjollet påfund.