Tramp vokser sig bedre og bedre
Populær
Endnu et tidløst, meget fint og ultrastærkt, melodisk og upoppet singer/songwriter-album fra Mike Tramp, som altså snart må høste fortjent kunstnerisk anerkendelse
2. New World Coming
3. Down South
4. Better
5. Freedom
6. Commitment
7. And You Were Gone
8. Slave
9. Mother
10. Time For Me To Go
Han krænger sin sjæl og sit hjerte ud. Spiller og synger sine melankolske voksensange med stor indlevelse. Og igen: Med hjerte.
Danske Mike Tramp, som fik sit første gennembrud med Mabel (1976-82), sit verdensgennembrud med White Lion (1982-91) og ikke fik behørig anerkendelse med det eminente, men sørgeligt undervurderede og underkendte Freak Of Nature (1992-95), har skabt sig en ganske habil solokarriere. Hvis man altså kigger på det musikalske output: otte album, når man tæller det helt nye, 'Museum', med.
Hvert og ét er de otte soloalbum personlige, følte og stærke udspil. Og det bliver bare bedre og bedre - ja, så godt, at manden altså snart må få som fortjent som én af vore allerbedste sangskrivere.
Men at have været med i Melodi Grand Prix (Mabel), været storsælgende hair metal-stjerne og levet i overhalingsbanen i 1980'erne (White Lion) og tilmed forsøgt sig med grunge (Freak Of Nature), det er bare ikke god latin hos parnasset her i Jantelovens hjemland.
Så Devilutions bud er, at Mike Tramp - helt uhyrligt - aldrig får behørig anerkendelse herhjemme, hvor poppet overfladisk hipsterkorrekthed er vigtigere end at have levet livet og siden være i stand til at beskrive det musikalsk og tekstmæssigt.
For det er det, der er Mike Tramps styrke: Hans autenticitet og ærlighed kommer ud af fingre, guitarstrenge og mund og manifesterer sig også denne gang på et album, der holder hele vejen igennem. Som også hans hyldest til stenbroen, 'Cobblestone' (2013), gjorde.
Og så kan manden altså skrive gode melodier. Dem er der mange af på 'Museum'. Et tidløst album, fint, meget melodisk uden at være poppet. Melankolsk og skabt af enkle virkemidler, hvor en akustisk guitar er det væsentligste.
'Museum' har en lang række melodiske perler (ja, sgu! Perler!). Som især den meget, meget fine 'Freedom', men også albumåbneren 'Trust In Yourself', 'New World Coming' og 'And You Were Gone'.
'Museum' viser, at Mike Tramp træder mere og mere i karakter som sangskriver og historiefortæller. Hvor ville det dog være ønskeligt, om de fine anmeldere på Politiken, Berlingske og Information forlod deres høje heste for at lytte til og hylde manden på gulvet og hans sange, der bare bliver bedre og bedre med årene.