Tysk krigsmaskine
PopulærDestructions svedige thrash på ’Spiritual Genocide’ holder stilen og ungdommens energi intakt.
02. Cyanide
03. Spiritual Genocide
04. Renegades
05. City of Doom
06. City of Repentence
07. To Dust Your Will Decay
08. Legacy of the Past
09. Carnivore
10. Riot Squad
11. Under Violent Siege
Det er 30 år siden de tyske thrashere i Destruction blev dannet under navnet Knight of Demon, og at trioen har så mange år bag sig, er bestemt ikke til at høre på deres 12. udspil ’Spiritual Genocide’. Kun et enkelt år er passeret siden forgængeren ’Day of Reckoning’ udkom, der introducerede Vaaver, som ny mand bag tønderne. Og Destruction spiller stadig som var de i tyverne, med en fandenivoldsk ungdommelig brutalitet.
Det ikke mange måneder siden kollegaerne fra Kreator udsendte voldsorgiet ’Phantom Antichrist’, der uden tvivl er et af årets bedste thrash-udgivelser. Hvor Kreators thrash er mere catchy og pæn (ja, undskyld udtrykket), holder Destruction sig til at være mere beskidt og in-your-face-brutalt. Og på den baggrund er ’Spiritual Genocide’ både et godt og skidt udspil, i form af: at skiven ikke byder på nogen form for originalitet, eller numre som ikke er hørt før utallige gange. Men kan leve med det, ja, så er der ingen kritik at komme med, og her kan vi sagtens leve med det faktum!
Krigsstemning og gale slagtere
Introen ’Exordium’ lægger sløvt op til masseødelæggelsen og krigsstemningen, som ’Cyanide’ bryder ud i med aggressiv guitariffs, blast beast og frontmand Schimers karakteristiske sirenehyldende vokal. Og så er stilen ellers lagt for resten af de 40 minutter som ’Spiritual Genocide’ varer.
Titelnummeret tonser derud af, mens Slayer ikke kunne have gjort det bedre på ’Renegades’, hvor ’City of Doom’ mere lyder som om nummeret kunne have været skrevet til Megadeths ’Rust in Peace’.
På ’Legacy of the Past’ er der fornemt besøg fra Sodoms Tom Angelripper, og Tankards Andreas Geremia, og lyder som prototypen på hvordan old school thash skal eksekveres.
Det unge og engelske guitarist Ol Drake fra Evile, hjemsøger flere af numrene med sine hurtige og talentfulde fingre på spaden, så smadderet og syret guitarsoli er bestemt heller ikke manglende på skiven. Producer Andy Classen, som har over hundrede hårde metalskiver på cv’et, har sørget for en stilsikker produktion, hvor der i lyden og mikset ikke er noget at komme efter.
Spytter man lidt mere i kassen, kommer ’Spiritual Genocide’ i en deluxe version, der inkluderer to nostalgiske trip. Et fedt cover af Saxons ’Princess of the Night’, og en alternativ version af ’Carnivore’, hvor den originale line up fra ’Mad Butcher’-tiden i midt 80’erne med Oliver Kaiser på trommer og Harry Wilkens som anden guitarist, er samlet i anledningen af 30 års jubilæet.
Fuld forligelighed
30 år som markerer at de tyske thrash-konger stadig er på toppen, og kan spille røven ud af bukserne på mange af kollegaerne i genren. Bevares, ’Spiritual Genocide’ holder ikke samme niveau som førnævnte Kreators ’Phantom Antichrist’ eller Overkills svedige ’The Electric Age’, som udkom i starten af året. ’Spiritual Genocide’ er hvad det er, rendyrket thrash som er fuldt forligelig med en pose bajer og et anlæg der er skruet op på fuld smæk. Mere har man vel egentlig heller ikke behov for?