Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uddateret belgisk brag

Populær
Updated
Uddateret belgisk brag
Uddateret belgisk brag
Uddateret belgisk brag
Uddateret belgisk brag
Uddateret belgisk brag
Uddateret belgisk brag
Uddateret belgisk brag

Sidste år udgav Roadburn-aktuelle Wolvennest en tung wah-wah psykedelisk debutplade, som vi endelig har fået lyttet til. Den er solidt eksekveret, men også alt for genkendelig.

Kunstner
Titel
Wolvennest
Dato
22-02-2016
Genre
Trackliste
Unreal
Partir
Out Of Darkness Deep
Tief Unter
Nuit Noire De L'Âme
Karakter
2

Wolvennest er et band fra Belgien, der på deres selvbetitlede debutplade har allieret sig med østrigske Der Blutharsch and the Infinite Church of the Leading Hand, der for denne skribent udelukkende er minimalkendt for en interessant split-7” udgivet med White Hills i 2010, men som under navnet Der Blutharsch har udgivet bombastisk, neoklassisk industrial dark wave musik angiveligt siden midt-90’erne før et skifte til en mere psykedelisk rock i 00'erne. Måske det skyldes inkluderingen af Albin Julius (hovedmanden bag Der Blutharsch) og Der Blutharsch-sangerinden Marthynna, at Wolvennests debutplade er så fornemt eksekveret, som det her viser sig at være tilfældet? Måske det høje musikalske niveau for en debut skyldes Wolvennests medlemmer, der også hver især har musikalske cv’er, der rækker flere år tilbage, dog hovedsageligt inden for hardcore og crossover? Det gisner vi om. Men selvom det er sjældent, at man støder på et førsteudspil, der præsenterer et så sammentømret band, formår de på ’Wolvennest’ ikke at gøre lytteren sådan rigtig interesseret. Dertil savner man at blive taget med bukserne nede langt oftere.

Ser I, der er noget genkendeligt over Wolvennest. Måske det genkendelige hos bandet tilmed er en tand for genkendeligt, forstået på den måde, at det med mellemrum bider dem en smule i røven og reducerer lytterens mulighed for netop at blive taget med bukserne nede. Det gælder ikke for hele pladen, såmænd blot her og der, men alligevel i høj nok grad til, at det tynger ens helhedsoplevelse af pladen. Mindre alvorligt er det imidlertid, at der er momenter på nærværende debutudgivelse, der minder om Neurosis, ligesom det heller ikke gør alverden, at Dark Buddha Rising er et navn, der begynder at smitte af på nyere navne, heriblandt nu også Wolvennest. Hører man generelt meget musik, vil der til en vis grad formentlig altid dukke referencer til andre musikere op i mødet med en ny plade, og i særdeleshed i mødet med en ny plade fra et nyt band. Gør der ikke det, er det undtagelsen mere end reglen. Det er dog ikke så meget disse i øvrigt godkendte referencer, der påvirker ens overordnede indtryk af Wolvennests plade. Fred være med dem.

Anderledes står det til med selve kernen af Wolvennests musikalske praksis. Wolvennest kan ikke løbe fra deres musikalske udgangspunkt bestående af psykedelisk metalmusik med undertoner af mørk ambient inklusiv en forkærlighed for både riffet og repetitionen, og selvom denne musikalske stilart ikke skal kaldes for en genre i sig selv, er det dog efterhånden blevet så genkendelig en retning inden for metalmusikken, Wolvennest dyrker, at udgangspunktet i sig selv synes en smule uddateret.

Tag eksempelvis ’Out of Darkness Deep’ – skæringen, der med en varighed på tyve minutter på sin vis kan siges at være pladens omdrejningspunkt. Havde eksempelvis Michael Gira og Swans skrevet dette nummer, havde det haft en selvskrevet, personlig signatur, thi siden gendannelsen i 2010 har Swans på ny formået at finde frem til deres helt egen lyd. Bevares, der er selvfølgelig alt for meget wah-wah-pedal over den episke guitarsolo, der dukker op halvvejs inde på Wolvennests nummer, til at Gira ville røre den med en ildtang – og hvorfor i det hele taget dog sidestille Wolvennest med rutinerede konger af den eksperimentelle ende af post-rocken, kunne man spørge sig selv. Men det synes alligevel ikke forkert at indvende, at Wolvennest ved sammenligning med kontemporære bands som ikke bare Swans, men også Dark Buddha Rising, kommer an som værende bedagede. Det er som om, at den genre, de praktiserer, har større ambitioner, end Wolvennest formår at indfri. Åbningsnummeret 'Unreal' er et godt eksempel på dette: der er tale om et smukt opbyggeligt nummer bestående af et efterhånden klassisk mix af post-rock og ny-doom inklusiv et riff, der lige akkurat ikke overbeviser en. Skæringen kan ikke leve op til egne episke ambitioner.  

Og igen: hverken ’Out of Darkness Deep’ eller 'Unreal' kan siges at være dårlige numre, ligesom Wolvennest i øvrigt ikke er noget dårligt band. Det er de langt fra. Faktisk spiller de pissegodt sammen, specielt når man tager i betragtning, at det er en debutudgivelse, de her disker op med. Niveauet inden for denne undergenre af metalmusikken synes de senere år dog at have nået ikke bare et usædvanligt højt punkt, men også et bredere niveau med efterhånden rigtig mange udøvere, og på deres debutudgivelse markerer Wolvennest sig ikke som bandet, man i farvandet af ligesindede ser frem til at høre mere fra.