A crapella!

1000x1000

Van Canto er måske historien om en mand, der hedder Kurtz. Men sandsynligvis er det bare noget, tyskerne har fundet på, fordi de aldrig fik erobret verden og tager hævn på en anden måde.

Kunstner
Titel
To the Power of Eight
Trackliste
1. To the Power of Eight
2. Dead by the Night
3. Faith Focus Finish
4. Falling Down
5. Heads Up High
6. Raise Your Horns
7. Turn Back Time
8. Run to the Hills
9. Hardrock Padlock
10. Thunderstruck
11. From the End
12. I Want It All
Forfatter
Karakter
0

Jeg har en forhåbning. Nej, lad os kalde det en drøm. Eller måske er det faktisk et lille lyserødt håb. Men et håb om, at der et sted, nok i Schwarzwald, langt ude i skoven, eller også dybt inde i en betonghetto, sidder en mand. Vi kunne kalde ham, Kurtz, fordi det er sådan et vildt dommedagsnavn. Kurtz er ensom og lever et trist liv. Men han har også en drøm. En drøm om at nogen en dag vil lave et band. Et metalband. Men det skal være et metalband uden guitarer. Altså uden elektrisk forstærkede guitarer. Fordi den slags larmer frygteligt og skærer sig lige ind i Kurtz’s øregange, som var de et Marshall-stack, der havde været i en blyantspidser. Og fordi de strengeinstrumenter så ustyrlige og utilregnelige med al deres distortion, feedback og skingre hyl, når strengene vrides mod nodesystemets højeste toner.

Kurtz vil også helst være foruden trommer. Alle hader alligevel trommeslageren, fordi han løber med de pæneste piger og altid øver bopti-bopti, dukaduka og dobbelt overhop, når bandet prøver at aftale, hvad de skal udvide merchandise-sortimentet med. Og Kurtz ved, at det dræber et bands dynamik med én bag tønderne. Men han er også realist og ved, at det ikke kan undværes.

Altså drømmer Kurtz om et band kun med sanger og trommeslager. Men hvem skal så lave riffsene? Hans fantasi er lige ved at bryde sammen og blive et mareridt, da tanken strejfer ham som et ICE-tog, der kører med 250 kilometer i Stunden og med retning mod Mannheim. Det skal flere sangere til. Naturligvis! Det er det, Kurtz vil have.

Men Kurtz er ikke glad i hverken skov eller ghetto. For sådan et band findes ikke. Han ved, det er en utopi, der har taget plads i hans tanker. Og han ved, at han vil gå rundt ulykkelig, til hans tid rinder ud, fordi han har dagdrømt for højt.

Og så en dag dannes pludselig bandet Van Canto. En masse virkeligt dygtige sangere, der kan nynne riffs med raka-taka og dum-dada-dum-dum – og desværre også en trommeslager. Kurtz er lykkelig. Han springer op fra sin foldemadras, tager en nystrøget Maiden-shirt på, går ud på gaden, scorer den smukkeste Mädchen og danser sig gennem livet til tonerne af Van Canto.

Desværre er drømmen om Kurtz lykkelige dag nok bare en drøm, der aldrig går i opfyldelse for denne skribent. Men hvis Kurtz virkelig findes, så har Van Canto faktisk en berettigelse. Ellers absolut ikke!

De har i øvrigt lavet en ny plade. Det er et virkeligt grimt cover, og ingen mennesker har brug for et covernummer af ’Thunderstruck’. Slet ikke i a capella-version. Heller ikke Kurtz!