Verdens længste forspil

Populær
Verdens længste forspil

Isoleret set er 'Phenotype' en stærk udgivelse. Som del af en tvillinge-konceptudgivelse lykkes det knap så godt for den hollandske sekstet Textures.

Kunstner
Titel
Phenotype
Trackliste
Oceans Collide
New Horizons
Shaping a Single Grain Of Salt
Illuminate the Trail
Meander
Erosion
The Fourth Prime
Zman
Timeless
Karakter
3

I 2004 debuterede Textures med ’Polars’. Et potent album, der kickstartede hollændernes karriere inden for prog-core metal. Efterfølgende blev det til yderligere tre album. Senest den stærke ’Dualism’ fra 2011. Fem år er gået siden da, en menneskelader i musikindustrien. I 2015 begyndte rygterne om et nyt album at sprede sig. Først var det ét album, kun bestående af ét langt nummer. Siden hen ét album bestående af to numre, så to numre på to forskellige udgivelser. Det endelige resultat er en kombination. To udgivelser, hvoraf den første, ’Phenotype’, netop er udkommet. Et fuldstændig normalt album med ni numre. Opfølgeren ’Genotype’, der forventes at udkomme i 2017, består derimod af ét 45 minutter langt nummer.

Det er ikke kun en dobbelt-udgivelse, men også en koncept-udgivelse. Uden at jeg skal forestille at være specialist i genetik, er genotypen det, vores gener kan, mens phenotype (fænotype) er, hvordan det kommer til udtryk. En sammenhæng, der kræver en smule research, da det ikke fremgår hverken fra bandets side eller på pladen. Isoleret set fremgår det heller ikke tydeligt, at 'Phenotype' er et konceptalbum.

Uden 'Genotype' er det svært at vurdere, om koncept-projektet lykkes. Det er i sig selv lidt af en bet. I koncept-samenhæng er 'Phenotype's ni numre optakt til en forløsning, der først kommer om et år. Hvis ’Genotype’ vel at mærke er den forløsning, den må antages at være.

Textures har ikke kun brugt de sidste fem år på at komponere nye numre og lege med koncept-tankerne. Der er også blevet skiftet ud i besætningen. Uri Dijk har tiltrådt stillingen som synth-ansvarlig, mens Joe Tal har overtaget guitaren fra Jochem Jacobs. Tilføjelser, der kan være årsag til det mindre direkte udtryk, der præger ’Phenotype’. Sekstetten har altid haft en progressiv kant, men denne udgivelse er et stort skridt nærmere det progressive. Derfor kræver det mere tid at komme ind på livet af pladen. Heldigvis er det ikke spild af tid.

’Oceans Collide’ er en bombastisk og svulstig åbner, der trods de mange progressive elementer også har mange referencer til hardcore. Specielt Daniël de Jonghs vokalføring. Den efterfølgende ’New Horizons’ er derimod et fuldkomment prog-nummer med referencer til bands om Periphery og The Contortionist. Indledt med ren vokal og med masser af lækre riff er nummeret blandt de stærkeste på pladen. ’Shaping a Single Grain of Sand’ trækker derimod på tydelige referencer til Meshuggah. Især i indledningen og verset, hvor rytmen bølger frem som kendt fra svenskerne. Nummeret er et af de tungeste og mest vellydende på udgivelsen. Modbydeligt ondt fremført og samtidigt balanceret mellem det nørdede og lyttevenlige.

Reelt set er der kun fire numre mere på ’Phenotype'. ’Meander’ er optakt til ’Erosion’, og ’Zman’ er det samme for ’Timeless’. ’Meander’ er ikke meget andet end nogle synths og Stef Broks, der tæver trommerne i hidsigt tempo i halvlandet minut. Overgangen til ’Erosion’ er heller ikke videre vellykket. Omvendt lykkes det bandet med den piano-koncentrerede ’Zman’. Nummeret er en smuk pause, hvor overgangen fungerer, og piano-elementerne videreføres til den afsluttende ’Timeless’. Et stærkt sidste nummer, der generelt afspejler det samlede indtryk af pladen: velspillet, godt komponeret og med gode ideer.

’Phenotype’ står og falder med, hvordan man vurderer pladen. Som enkeltstående album er hollændernes femte udgivelse et stærkt udspil og anbefalelsesværdig. Men ’Phenotype’ er et konceptalbum, og den del lykkes ikke godt nok. Isoleret for denne plade fremgår konceptet ikke tydeligt. De mystiske albumtitler, der sandsynligvis kræver research for den almene lytter, hjælper ikke meget. Her på redaktionen er vi stadig lidt i tvivl om, hvorvidt vi har forstået betydning og sammenhæng korrekt. Måske der er en kyndig blandt vores læsere, der kan hjælpe?