Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

10 hurtige: Uncle Allan

Populær
Updated
Uncle Cvlt

Han bor på samme berlinske adresse, som David Bowie og Iggy Pop engang gjorde, og har sat sit præg på mange metal- og hardcoremusikeres hud. Mød tatovøren Allan Larsen, bedre kendt som Uncle Allan, der også har en forkærlighed for black metal og fotografi.

For 20 år siden begyndte han at tatovere i København, og siden hen har hans karriere som professionel tatovør ledt ham til Berlin, hvor han har salonen Conspiracy Inc. Med årene er han blevet kendt for sine black metal-tatoveringer, hvor brændende kirker har været det centrale motiv på hans tegninger. Og det er ikke så mærkeligt igen, for Allan knuselsker black metal.

I 2011 startede han en serie af malerier af norske black metal-musikere, der senere blev til kunstbogen 'Black', som foruden malerierne også indeholder logoer, tatoveringer og fotografier. Det var da også dette projekt, der for alvor tændte hans interesse for koncertfotos, som siden primært har været centreret omkring sortmetallen og dennes miljø – og derfor kan det heller ikke komme bag på nogen, at netop denne genre er repræsenteret i stor stil i hans musiksmag.

Hvad er dit første minde med heavy metal?

Uhh ... Jeg tror, at det egentlig var med min klassekammerat, Esben, hvis storebror lyttede til The Cult, Aerosmith, D-A-D og lignende. Jeg fik et par kassettebånd optaget over, og så var det slut med freden. Første stykke musik, jeg købte selv, var Iron Maidens 'Killers' på kassette.

Hvem er dit favorit band gennem tiderne?
Den er svær, meget tricky spørgsmål! Jeg elsker jo generelt musik, og selvom jeg er metalhoved by default, er det selv inden for den genre svært at lukke sig fast på et band. Men hvis det kom ned til ét band, som har holdt ved siden barndommen og måske endda været med til at forme mit liv, så må det være Guns N’ Roses. Det er måske ikke dem, jeg sætter mest på længere, men jeg var megafan, da 'Appetite for Destruction' kom ud, og holdt ved til og med 'The Spaghetti Incident', som jeg nu aldrig var helt vild med.

Det var Guns N’ Roses, der fik mig hooked på tatoveringer og det førte til en drøm om at blive tatovør, da jeg altid har tegnet en masse. Og det førte jo heldigvis til det, jeg lever af i dag.

Hvilken musiker vil du helst drikke en øl med på en bar?
Nu er det ikke rigtigt øl, vi drikker, men jeg nyder altid at drikke vin med min ven, Kristian “Gaahl” Espedal. Han fik mig hooked på naturvin, og det er stort set den eneste slags vin, jeg drikker nu. Heldigvis tager jeg rimeligt tit til Norge og når altid at nyde et par gode aftener med masser af god vin og gode samtaler med ham, mens jeg er der. Han er et fantastisk menneske; spændende person, rar, bestemt, 100 % ærlig og har en stor viden om de vine, han drikker. Det er fantastisk for mig at se, hvordan han reagerer på de forskellige vine, vi kommer igennem. Det er meget svært at holde sig til en enkelt flaske, når man er sammen med ham!

Hvad er dine fem yndlingsplader?
Det er igen en meget svær en, så jeg tror, at vi må dele den lidt op.

Fem metalplader, der gennem tiden har stået frem:
1. Slayer – 'Seasons in the Abyss'
2. Iron Maiden – 'Killers'
3. Guns N’ Roses – 'Appetite for Destruction'
4. King Diamond – 'The Eye'
5. Metallica – '...And Justice for All'

Fem black metal-plader, som tit bliver sat på:
1. Gorgoroth – 'Ad Majorem Sathanas Gloriam'
2. Burzum – 'Filosofem'
3. Watain – 'Lawless Darkness'
4. Solbrud – 'Solbrud'
5. Taake – 'Noregs Vaapen'

Fem (seks) plader i heavy rotation i øjeblikket:
1. Tribulation – 'The Children of the Night' og 'Down Below'
2. Gaahls Wyrd – 'GastiR – Ghosts Invited'
3. Cult Of Fire – 'Ascetic Meditation of Death'
4. Afsky – 'Sorg'
5. Behemoth – 'The Satanist'

Jeg kunne blive ved med at lave lister, men må vel hellere stoppe på et eller andet tidspunkt. Alligevel kan jeg ikke helt dy mig og bliver nødt til at nævne et par andre musikere og plader, som ikke blev nævnt i top 5-listerne, men som tit bliver spillet: Wardruna, Darkthrone, Mgla, 1349, Alice In Chains, Pearl Jam – 'Ten', Mumford & Sons, Chelsea Wolfe, Wovenhand, Miles Davis, John Coltrane, Wayne Shorter, Sturgill Simpson, Portishead, Pink Floyd, Black Sabbath og mange flere … Det ender jo aldrig!

Hvad er din bedste koncertoplevelse nogensinde?
Min bedste koncertoplevelse er helt bestemt Bruce Springsteen. Jeg har et kæmpe mancrush på bossen, og alle koncerter, jeg har været til med ham, har været mere end fantastiske. Stemningen til hans shows kan slet ikke beskrives med ord – han er ikke bossen uden grund!

Jeg ved sgu ikke helt, hvad den bedste metalkoncert har været, for der er mange ting, der spiller ind. Guns N’ Roses på Gentofte Stadion under 'Use Your Illusion'-touren er værd at nævne, for jeg var MEGAfan of sneg mig ud hjemmefra for at tage til koncerten. Iron Maiden, Kiss og King Diamond har alle haft fantastiske sceneshows. Behemoth på 'The Satanist'-touren skal også med, fordi det var fedt sammensat med et fedt sceneshow.

Derudover var Gorgoroth med Hoest på vokal i Bergen alt, hvad man kan forvente af et godt black metal-show: nøgne mennesker på kors, ild, gedehoveder, kister, spikes over det hele og masser af pandamaling og blod. Bliver vi i det blackede er der også Gaahls Wyrd, fordi ingen andre kan fryse din sjæl med et blik som Gaahl, og så selvfølgelig Watain fordi … Satan, helvede, døde dyr og ild!

Jeg bliver også lige nødt til at nævne Slayer på Copenhell, fordi jeg hang med min bestie, og de spillede alle de gode hits. Det er mange år siden, jeg har headbanget som til den koncert.

Hvilke platforme bruger du til at opdage nyt musik?
Nok bare Spotify som de fleste. Der er vist ikke så meget at tilføje til det.

Hvilket band er din guilty pleasure?
Jeg ved sgu ikke, om jeg synes, at noget er en guilty pleasure for mig. Enten kan jeg lide det, eller også kan jeg ikke. Der er meget få genrer, som jeg ikke lytter til. Jeg kan ikke holde techno ud, men med det sagt lytter jeg til forskellige elektroniske bands en gang imellem. Elsker oldschool gangsterrap og hiphop, men kan ikke holde de her nye fucking mumble rappere ud. Ellers er jeg rimeligt ud over det hele; country, jazz, pop, black ... Det er okay, det hele!

Hvilke fordomme er du blevet mødt med som heavyfan?
Nok det sædvanlige med, at man er ond og tilbeder satan. Satantilbedelse er der vel ikke noget galt i, men jeg er sgu ikke særlig ond.

Der er nogle fordomme omkring black metal eller bestemte bands i genren – at de er racister eller endda nazister. I nogle tilfælde er det desværre sandt, og i andre tilfælde har de måske selv været skyld i rygterne … Jeg kigger på dig, Hoest! I de fleste tilfælde er det jo enten had til alle religioner, der bliver misforstået som racisme, og i andre tilfælde er det bare en punkattitude, der bliver twisted. Nu bor jeg i Tyskland, hvor de er meget nazi-forskrækkede, så det er tit, at koncerter bliver aflyst, fordi Antifa har besluttet, at et band er racister.

Man kan også komme i ballade for at lytte til Burzum. Jeg vælger dog at se bandet og Vargs fucked up holdninger som to helt forskellige ting … Det hele handler jo om 'Ringenes Herre' eller rollespilsemner og natur. Jeg ville aldrig lytte til bands, som er åbenlyse nazister med nazistiske tekster og det hele, men lad os nu ikke se nazier alle vegne. Slayer brugte nazisymboler og endda temaer, men er tydeligvis ikke nazister selv. Kiss har SS-runer i deres logo, hvorfor de bliver blandt andet nødt til at lave deres logo om på tysk merch. Jeg kunne blive ved i meget lang tid omkdet her emne, for det irriterer mig, at man bliver nødt til at forklare eller undskylde, at man lytter til visse bands.

Hvilke gode oplevelser har du haft ude i heavymiljøet?
Masser! Det er meget sjældent, at man føler sig utryg til en metalkoncert eller -festival. Alle er der på den ene eller anden måde for den samme ting, men ikke nødvendigvis det samme band. Det er ikke altid tilfældet med andre genrer af musik.

Hvorfor er du heavyfan?
Hvorfor fanden ikke? Metalmusik har altid givet mig mere end andre genrer; atmosfære og følelser bag musikken. Metal og måske specielt black metal har vækket flere følelser, energier og inspiration end andre genrer af musik. Og så er metal altså bare sjovere!