Ozzy er tilbage!

Ozzy er tilbage!
EKSKLUSIVT: Heavyjam.dk har lyttet til hele det nye Ozzy-album - sammen med Ozzy og på fuld drøn! ABBEY ROAD STUDIOS, ST. JOHN'S WOOD, LONDON: Klokken er blevet 13, dagens første pubbbesøg er allerede vel overstået med en enkelt, tung Fullers London Pride pint, inden turen er gået til Abbey Road studiet i Nordlondon, hvor Ozzy Osbourne vil afspille sit første studie album i seks år, "Black Rain", på et - skal det vise sig - ovenud voluminøst anlæg.

Kl. 13.15 kommer Ozzy slentrende ind i studiet til os ventende pressefolk. Ozzy undskylder forsinkelsen, han er nemlig lige kommet til London fra Los Angeles og har jetlag, men ønsker os en god lytter og sætter sig ned ved sit bord. Og så er hans pladeselskabsfolk ellers klar til at trykke på "play" for skiven samt storskærmene med det nye Ozzy artwork og albummets sangtekster.

Hvordan lyder det nye Ozzy album så???? Jo, læs med i nedenstående noter fra denne første lytter, samt endnu én, dagen efter:

1. "Not Going Away": En kort, elektronisk intro og så over i et hårdt headbangerbeat med klassiske Zakk Wylde-guitarlicks. Fed guitarsolo, tjekket break med kor, lidt elektroniske effekter og så tilbage til omkvædet, der forkynder, at hard rockeren Ozzy er her endnu. Tak for det - og for den ganske tunge albumstart.

2. "I Don't Wanna Stop": Nummeret indledes med lidt feedbacket guitar, dernæst massiv bas/trommelyd fra Blasko (Rob Zombie) og Mike Bordin (ex-Faith No More). Tydeligvis samme tema som åbneren, men med mere uptempo og et mere direkte beat. Og så effekter som vocoder og synthstrings, mens Wyldes guitarsolo har lidt snert af Eddie Van Halen! Og så kører nummeret direkte over til..

3. "Black Rain": Titelnummeret indledes med en blid, stemningsfuld guitar og lidt mundharpe, og så over i et bastant headbanger midtempo. Nummeret har en dyster dommedagstone og indeholder mange effekter og detaljer, uden at vi dermed er ovre i Ozzy-goes-progrock. Egentlig meget Ozzy'sk, men med noget "mere" i sig.

4. "Lay Your World On Me": Den første af to ballader (se også track 8) og meget typisk Ozzy-balladestil, men umiddelbart uden den helt store, hængende hookline á la "Mama I'm Coming Home" og "Dreamer".

5. "God Bless The Almighty Dollar": Så rocker vi igen hårdt og i headbangeragtigt midtempo, ovenpå et let, rytmisk, kvartfunky groove med bassen langt fremme i lydbilledet. Apokalyptisk miljø-sangtematik og med det lidt Beatles-agtige omkvæd, Ozzy ofte bruger som solist. Nærmer sig en melankolsk slutning med piano, inden nummeret så blusser op igen i sit hårde og massive groove. God effekt.

6. "11 Silver": Hektisk, ja nærmest thrashet (!!) start. Meget intenst uptempo, men også et lidt "rodet" nummer, måske for at underbygge sangtematikken om det stofmisbrug, Ozzy siger han nu har lagt bag sig!? Fræsende guitarsolo, men nummeret finder umiddelbart aldrig et rigtig fedt, swingende leje.

7. "Civilize The Universe": Moog-agtigt basintro og igen et ret dominerende basgroove, hvor guitaren mere fungerer som "effektskaber! Meget fængende omkvæd i en mere optimistisk sangstemning. Lyder alt i alt som en sikker, ny sang i sætlisten.

8. "Here For You": Albummets anden ballade, hvor der er dømt både piano og stryger-underlægning. Vi er ovre i Beatles-venen og "Dreamer" stemningen, med en fin, timet guitarsolo fra Zakk Wylde. En sikker lighterpleaser til koncertsalen. Nummeret er i øvrigt også dedikeret til Ozzys publikum.

9. "Countdown's Begun": Guitarintro, med en trommeindgang, der næsten minder lidt om AC/DC's i "Hard As A Rock" (eller "Hells Bells", måske!?) og så derudaf i et benhårdt beat, med et råt, men ret fiffigt riff fra Wylde. Ja, pladens umiddelbart bedste guitarstykker finder man her, inklusive en kort, men forrygende fed solo. Desuden fan-fåking-tastisk bas. Fedt nummer!

10. "Trap Door": Og så lukkes der ellers i uptempo-stil, hvor bassen atter får meget plads og Bordin arbejder godt ved gryderne. Pladens hårdeste nummer sammen med "11 Silver". Beskriver en desperat sindstilstand og nogen vil måske straks tænke "Paranoid anno 2007"?? Men nej, der er vi ligesom ikke helt henne, men et ganske udmærket nummer på det, der definitivt lyder som en ganske lovende Ozzy-plade.

NB: Vi bringer en decideret anmeldelse af "Black Rain", med cover og karaktergivning, omkring dets udgivelsesdato den 21. maj. Og et lille Ozzy-interview har vi da også på vej... \m/