Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Helhorse-tourdagbog 3

Populær
Updated
Helhorse-tourdagbog 3

Helhorse tour med Hatesphere fortsætter. Læs her tredje kapitel i deres tourdagbog.

Kunstner
Fotograf
Kira Hulsart

Albertslund, Forbrændingen.
- Aske

Kære dagbog

Vi har get-in kl.15, så jeg sørger for at komme tidligt op, så jeg har rigeligt med tid til at gå igennem den ofte smertefulde og lange proces med at vælge det helt rigtige tørklæde. Det er ikke sjovt, men jeg har alt for ofte prøvet at gå ud af døren med den nagende følelse, der opstår indeni, når éns tøklæde ikke afspeljer éns inderste.

Da vi ankommer til Forbrændingen, bliver vi mødt af de store tattoverede drenge fra Hatesphere. Selvom vi nu har spillet med dem nogle gange, føler jeg mig stadig ikke helt tryg ved dem. Det kan godt være det bare er mig, men det virker som om de har utroligt svært ved at snakke om følelser. Desuden spiller de utrolig hurtigt og jeg kan mærke at mit ego føler sig lidt truet på teknisk kunnen, men jeg har aldrig selv øvet mig meget sådan i klassisk forstand, da jeg altid har følt det var nok at kunne udtrykke mig igennem en delay-pedal.

Backstage er fyldt med øl og Hatesphere begynder straks at fylde sig. Som om livet ikke har andet at byde på. Livets tomhed og meningsløshed slår mig pludselig, og jeg bliver ramt af samme gamle velkendte tristhed over aldrig at være blevet spillet på Det Elektriske Barometer. Hvorfor forstår de mig ikke???

Pepe fra Hatesphere er nu blevet godt fuld, og jeg begynder at mistænke ham for lægge an på mig, men lige nu i mit liv har jeg simpelthen ikke brug for en mand, der ikke kan finde ud af udtrykke følelser. Mikkel og jeg kommer i en lidt for ophedet diskussion omkring hvad temaet på vores næste plade skal være. Jeg synes, at det skal være melankolske naturfænomener som regnvejr eller tornadoer. Mikkel synes det skal handle om menneskelig isolation og ensomhed. For at være helt ærlig, er jeg ikke sikker på bandet vil overleve denne krise.

Spændingerne hænger i luften, da vi går på scenen og det påvirker hele vores performance, som vi aldrig når at få hevet op det niveau, hvor det bliver til autentisk trancenderende kunst. Vi har vist brug for en tænkepause til lige at finde os selv igen.
Mens Hatesphere spiller deres show, bliver jeg nu fuldstændig overbevist om Pepes flirteri. Han blinker konstant til mig, mens han slikker sig om munden. Desuden dedikerer han flere sange og soloer til mig. Alt dette både frastøder og tiltrækker mig. Jeg har brug tid, til at tænke over det.
Næste stop Lyngby!


Lyngby, Templet.
- Stephan

Det første vi gjorde, da vi ankom til Lyngby, var at drikke Hatesphere fuldstændigt under bordet. Det var ikke med vilje, men de kan åbenbart ikke tåle så meget. Det er nok, fordi de bruger så meget tid på at øve sig og for lidt tid på at kampdrikke.

De kunne med nød og næppe gå på, men de var så balrogstive, at de kom til at spille et helt sæt bestående af en blanding af Eurodance, Big Fat Snake og Lars Lilholt coversange.
Efter deres koncert gik vi på foran et måbende og publikum, der var lidt skuffede over ikke at have hørt Hatespheres egne numre, men som til gengæld havde fået leveret velspillede Lars Lilholt numre. De er skide dygtige de drenge, og selvom de bliver rockerstive, så kan de spille med bind for øjnene, med hovedet nedad imens de læser i kedelige bøger.

Det er ret vildt at opleve… Jeg tror, Pepe nynner Hatesphere riffs, når han sover.

Vores koncert var ok, men ikke så udfordrende for os. Vi havde jo ikke haft tid til at flække vores palle Wiibroe og kasser med snaps, fordi vi skulle passe på de stive Hatesphere-drenge, og musik er simpelthen for let at spille for os, hvis vi er ædru.

Publikum var ellevilde og for fede at spille for, og vi bestilte en ekstra palle til alle og drak Templet ned inden vi kørte hjem i vores møgspand af en bil.

PS. Hvis du har dit liv kært, så lad være med at leje et lig. Den lød som en fiskekutter på svampe, hvis man drejede for meget til venstre…