House of Franco #100

House of Franco #100

Ethundrede House Of Franco-klummer! Who knew? Det skal fejres - med en anmeldelse af et af københavns svedigste thrash metal-bands, nemlig Scavenger Brats og deres nye demo 'Electric Death'.

Kunstner
Titel
Scavenger Brats - Electric Death (MC)
Genre
Karakter
4

Scavenger Brats - Electric Death MC (selvudgivet)



Hvis du - som jeg - er en old school thrash metal-skøge, ved du, at din usle undskyldning af et spildt liv ikke er komplet, før du besidder dette kassettebånd!
 
Jeg har set de unge gutter en håndfuld gange, specielt i Ungdomshuset, og det har altid været en sensuel badesaltfest. Dog surt, at jeg missede deres show i fredags pga. mit nye job som chefafrydder på en pikrockbar i indre by.

‘Electric Death’ byder på seks meget rå tracks optaget live i deres rehearsal-hjem på Rantzausgade, hvor øvelokalerne er på størrelse med et frimærke. Alle blodsudgydelser er en sublim diehard-hyldest til midt-80’ernes thrash som Slayer og prøjser-speed metal a la Assassin.
 
Jeg fuckin’ elsker det riff i ‘Grave New World’, som totalt planker Exodus-klassikeren ‘A Lession In Violence’. Hvis man skal stjæle, så stjæl fra de bedste! Eneste minus er, at omkvædet i ‘Too Weak To Live’ er lidt svagt, og at jeg ikke fik lov at synge backing på et nummer, som Torden Thor ellers havde lovet mig.



(Billedet stammer fra en regnfuld K-TOWN HARDCORE FEST 2012 i Nørrebro Parken, hvor Ama'r-krigsguden befandt sig ca. 2 meter fra bandet efter en brutal Tumor Warlord-tur i Sverige.)
 
Hvor kan så man bruge bruge sine 35 bananer på dette bånd? Repoman Records, selvfølgelig, og muligvis også Rockuglen. Til orientering spiller Scavenger Brats' - tåbeligt navn! - medlemmer også i bands som Solid Noise og Reefer. Kan vi snart få noget vinyl og pandebånd???