House of Franco #129

Populær
House of Franco #129

Ugens House Of Franco-klumme omhandler Fright Eye/Bed Bugs/Yung/Less Win-koncerten i Dæmonens Port.

Fright Eye + Bed Bugs + Yung + Less Win, den 9. januar @ Dæmonens Port, Amager

Koncerten hang lidt i en tynd tråd , men ved en heroisk indsats fra Nordvests sejeste booker, Rhona Reid, fandt showet sin adresse og trodsede al logistik. På uhippe Amager af alle steder og i Lorteøens ultimative kult-koncertsted, kælderen Dæmonens Port, som denne aften var godt besøgt.

Fright Eye har spillet flere gange i København og fornylig indspillet deres debutalbum på Nørrebro med Morten fra Tumor Warlord bag producerknapperne. Jeg var ude og høre noget af resultatet lige før jul og var svært tilfreds, som jeg også har været med de shows, jeg har set med de tre unge Århus-drenge, der bl.a. består af medlemmer fra Urban Achievers og Bad Stroke. Vi fik et kort, men energisk sæt af deres hårdtslående garagepunk, der befinder sig et lunt sted mellem The Reatards og Angry Samoans. Go’ start!

Næste ret på Århus-menuen var Bed Bugs, som jeg ikke rigtig har vidst, hvad jeg skulle mene om ud fra deres ting på nettet. Nu fik jeg så chancen for at se dem live for første gang. Trioen spiller en form for mørk, tidlig-80’er postpunk, der visse steder mindede mig lidt om Warsaw, dog en anelse mere aggressiv. Ordet ’emo-crust’ meldte sig flere gange i min hjerne, selvom det nok ikke yder Bed Bugs 100 % retfærdighed. Absolut et band med potentiale.

Aftenens sensation kom i form af Yung, der er styret af Mikkel Holm, som også spiller trommer i Fright Eye (og er med i Happy Happy Hookers For Jesus). Her tog han sig af vokal og guitar på en fuldstændig overlegen måde, jeg sjældent har set en så ung gut gøre. Musikken er lidt en blanding af grunge og punk, men er så ufatteligt iørefaldende og talentfuldt spillet at jeg ikke kan sammenligne Yung med andre danske bands. Nirvana møder Wipers? Måske. I hvert fald vil jeg hævde, at Mikkel & Co. har materiale af international klasse. De vil nå langt, hvis der fortsættes i samme eksplosive stil. Mikkel har i øvrigt også gang i Shordwood-pladeselskabet, der også tæller Bed Bugs. Debut 7"'er snart ude på Mastermind records

Sidste band i Dæmonen var københavnske Less Win, som jeg set nogle gange i 2013. De spiller – ligesom Bed Bugs – en energisk form for postpunk, som er krydret med lidt noiserock. Bandet er lidt i familie med de fremadstormende Lower og Iceage, men har deres helt eget unikke lyd. Jeg tænker skotske Fire Engines tilsat knojern og fyrværkeri.

En fornem afslutning på en succesfuld aften i 2300 for både bands og et begejstret publikum, der fik fire dejlige smagsprøver på, hvad der pt. rør’ sig i den danske undergrund; specielt fra den nye spændende Århusianske scene. Max respekt fra Ama’r-Krigsguden!