House of Franco #203

Krigsguden genså en klassisk lineup fra 1987 med Destruction og Artillery i Pumpehuset.

17. December: Destruction + Artillery @ Pumpehuset

Meget passende hang jeg ud foran Pumpehuset med Kim og Birthe fra den legendariske pladebutik Rockuglen og deres søn Thomas, en time før koncerten startede. De havde stået for arrangementet i 1987 i Carlton med Destruction og Artillery. Dengang var der 700 betalende publikummer, der var dog noget færre idag, selvom der var udsolgt i den lille sal i Pumpehuset. Destruction havde på et tidspunkt faktisk spurgt Flemming Rönsdorf, som dengang var forsanger i Artillery, om han ville synge i Destruction, men det blev ikke til noget.

I dag er det Michael Bastholm Dahl, der er frontmand i det gamle Tåstrup-thrashand, som kom godt fra start med to 80'er-numre, nemlig 'The Challenge' og 'In the Trash'. Derefter fik vi titelskæringen fra deres fremragende album 'Legions' fra 2013. Stützer-brødrene besidder ikke samme hårpragt som i 80erne, men deres riffs var bundsolide som altid denne torsdag aften. Klassikere som 'By Inheritance', 'Khomaniac' og 'Terror Squad' blev hyldet af publikum og undertegnede i en sand headbangingfest, som sluttede perfekt med den gamle 'The Almighty' fra 'Fear of Tomorrow'.

Destruction var fire mænd på scenen dengang i 1987, men i dag var de en trio, som de også var i starten. Marcel Schirmer (sang/bas) og guitaristen Mike Sifringer var stadig at finde i lineuppen, hvad der er ret imponerende så mange år senere.  Det var også imponerende, at begge stadig havde deres store garn. Bandet er en del af "The Big Three" af tyske thrashgiganter, som også tæller Kreator og Sodom. Alle bands er startet i 1982. Mange vil nok synes, at Kreator og Sodom måske har nogle bedre sange, men der var intet at sætte en finger på i det lange og brutale 90 minutter lange sæt fra Destruction denne aften.

Tyskerne lagde sikkert ud med 'Curse the Gods', og med det 4. nummer og min favoritskæring 'Mad Butcher' havde de os i deres hule hånd denne torsdag aften. Energien var i top, lyden perfekt, og publikum gik bersærk, Inklusive undertegnede, som næsten rev min skulder af led til klassiskere som 'Life Without Sense', 'Release from Agony', 'Tormentor', 'Invicible Force' og til sidst 'Bestial Invasion'. Der var også en lille trommesolo. Hvis jeg skal sammenligne med Kreator, som stjal Copenhell i år fra alle, så er Destruction lidt mere rock'n'roll og mindre præcist dræbende end deres kollegaer, men aftenens koncert er stadig blandt de allerbedste, som jeg har set i år. Jeg synes faktisk, at koncerten var nøjagtig lige så fantastisk som for 28 år siden. Længe leve gamle thrash metal-røvhuller!