House of Franco #75

Populær
House of Franco #75

I denne uges klumme anmelder Franco demobånd med de to københavnske dødsmetal-bands Mold og Sulphurous.

Kunstner
Titel
Mold : KTDF Promo / Sulphurous: Demo XII
Karakter
4



Mold - 'KTDF promo' MC (Extremely Rotten)
 
David fra Undergang gæsteoptrådte for nyligt i Mold i forbindelse med Kill-Town Death Fest 'warm up'-koncerten på Loppen. Desværre var køen så lang, at jeg kun var i stand til at høre dem fra trappen. Det lød sindssvagt godt.
 
Heldigvis gav Simon mig deres demobånd dagen efter i Ungdomshuset. David medvirker ikke på 'KTDF promo'-udgivelsen, hvor Mold er en trio med Simon på leadvokal og guitar, efter deres gamle sanger flyttede på landet. De to numre, 'Terryfying Visions' og 'Heinous Deformaties', excellerer i ultrabrutal dødsmetal af den gamle skole. Grave møder den tunge Bolt Thrower vibe tilsat den dejligt rådne lyd fra Me Saco Un Ojo-selskabets rooster, som f.eks. Burial Invocation og Undergang.
 
En 100% nådesløs massakre af sanserne, uden nogen form for poleret teknisk død. Thor og Marcus fra de lokale thrashhelte Scavenger Brats har produceret dette fine bånd, der konstant truer med at nedsmelte ens stakkels højtalere. Ude i 99 eksemplarer.



Sulphurous - 'Demo XII' (Serpent Pulse)
 
Sulphurous har eksisteret i 3 år, men mig bekendt kun spillet en enkelt koncert i Ungdomshuset. Gutterne fik deres første demo lavet - i bare 50 eksemplarer! - lige før Kill-Town Death Fest-festivalen startede. Bandet består af flere kendte ansigter fra metal- og hardcore undergrundsscenen i NV og Nørrrebro. Desværre står de pt. uden trommeslager.

 
Jeg håber, at de snart får en ny skinbasker, da 'Demo XII' er en sublim og overjordisk rå dødsmetaludgivelse. Sulphurous er musikalsk beslægtet med føromtalte Mold (og Undergang), dog er musikken en anelse mere kompleks. Bandet nævner selv Incantation, Morbid Angel og Deicide som inspirationskilder.
 
Et lille mirakel af en debut, som også er det første kassettebånd på Jakobs Serpent Pulse-label. Jeg frygter bare, at der ikke er flere af de 50 eksemplarer tilbage. Smid dog 'The Gnawing Darkness' og 'Voices' på en fræk 7"'er!
 
 
4/5
 
 


https://www.facebook.com/pages/MOLD/249595731809909
http://serpentpulse.blogspot.dk/2012/09/sulphurous-demo-xii-mc-out-soon.html