Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Videopremiere: I'll Be Damned - 'Through the Walls'

Populær
Updated
92694926_3229967797036497_8592722279178174464_o

Hardrockerne I'll Be Damned lufter nyt mandskab og nyt materiale på ny live-video og singleforløber, som vi her kan præsentere.

Genre
Forfatter

Siden andenpladen 'Road to Disorder' fra 2018 er der sket ting og sager i lejren hos århusianske I'll Be Damned.

Ind bag trommerne er kommet det danske tøndekoryfæ Anders Gyldenøhr med en fortid i bl.a. Grope og Hatesphere, og forrest på scenen er indpiskeren Stig Gamborg Hansen blevet erstattet af en ny mikrofonslynger i form af Mark Damgaard. Ligeledes offentliggjorde bandet fornylig en nyunderskrevet kontrakt med Mighty Music, der kommer til at udgive hardrockernes tredje album.

En forløber for det kommer nu i form af 'Through the Walls', hvis video og lyd blev optaget fornylig på Nordic Noises "Streaming for Vengeance"-festival et sted i det mørke Jylland.

Stilen er stadig tung, huggende og groovy hård rock, og skulle man sidde og savne Helhorse i sin hverdag, er I'll Be Damned et godt bud på en afløser, der kan fikse abstinenserne.

Videoen kan ses herunder.

&feature=youtu.be">