Metaldiktator: Sepultura – Arise
Populær
Med ‘Arise’ sprang Sepultura fra brasiliansk undergrund til verdensstjerner, og pladen står stadig som deres bedste plade i karrieren.
2. Dead Embryonic Cells
3. Desperate Cry
4. Murder
5. Subtraction
6. Altered State
7. Under Siege (Regnum Irae)
8. Meaningless Movements
9. Infected Voice
'Arise'. I dag, 30 år efter, står pladen stadig som, hvis ikke den, så en af de stærkeste plader i Sepulturas karriere. Nok gav den efterfølgende ‘Chaos A.D.’ de største hits, ikke mindst fordi deres tilhørende musikvideoer fik rotation på MTV, men for de fleste står ‘Arise’ øverst. For på mange måder var ‘Chaos A.D.’ en naturlig forlængelse af ‘Beneath the Remains’ og 'Arise'. Samme band, samme sangskrivere, samme kunstner til coveret. Og så MTV oveni. Men den kontrol, som Andreas Kisser syntes, de var ved at få under tilblivelsen af 'Arise', blev også stille og roligt taget fra dem igen i den periode. Samme Monte Conner, der havde fundet dem og gjort dem store, traf også nogle valg, som bandet ikke altid var enige i. Allerede på ‘Arise’, hvor mixet af pladen, ifølge bandet, skulle gøres af Scott Burns, blev gjort af Andy Wallace. På ordre fra Roadrunner Records. Og selvsamme Andy Wallace blev valgt til at producere netop ‘Chaos A.D.’ Men først træder vi lidt tilbage i tiden for at forstå konteksten, som 'Arise' blev lavet ud fra.
Historien om Sepultura starter tilbage i 1984 i den brasilianske by Belo Horizonte. En storby, hvor brødrene Max og Igor Cavalera voksede op. Deres far, en diplomat, døde, da Max og Igor kun var børn på 8-9 år. Der var ikke skrevet noget testamente, så det blev en fattig tilværelse derefter, og dødsfaldet havde naturligvis en voldsom påvirkning på børnene. Max og Igor begyndte at høre musik og faldt over Black Sabbath, Iron Maiden og senere Venom, Celtic Frost, Hellhammer osv. Navnet Sepultura fandt Max Cavalera på, da han skulle oversætte teksterne til Motörheads sang “Dancing on Your Grave”. Det portugisiske ord for grav er ‘sepulture’, og således blev det til. Et traume fra barndommen koblet med interessen for, hvad de her internationale bands synger om, blev baggrunden for, hvorfor Sepultura kom til at hedde Sepultura.
Allerede da Igor og Max stadig blot var 16 og 17 år gamle indspillede de deres debutplade ‘Morbid Visions’. Max Cavalera på vokal og guitar, lillebror Igor Cavalera på trommer, Paulo Jr. på bas og Jairo Guedz på den anden guitar. De fik en pladekontrakt med Cogumelo Records, der også udgav den opfølgende ‘Schizophrenia’ fra 1987. På det tidspunkt havde Sepultura skiftet lidt ud i besætningen og bandet var flyttet til São Paulo. Her mødte de i 1986 guitaristen Andreas Kisser, der, udover at erstatte Guedz, med det samme hjalp Max Cavalera både med tekst- og sangskrivning. De to plader cirkulerede i miljøet og nåede helt op til USA, hvor Obituary og Roadrunner Records fik øjnene op for Sepultura. Med lidt hjælp.
Faktisk var det Don Kaye fra Kerrang!, der fik nogle bånd fra sine kontakter i Brasilien, og han gav dem videre til sine venner Monte Conner og Borivoj Krgin. De tre, Kaye, Conner og Krgin, var alle fra New York og dybt involveret i det, der foregik i undergrunden dengang. Kaye for Kerrang!, Conner senere for Roadrunner Records og Krgin lavede fanzines og etablerede i 2001 en hjemmeside, der hedder Blabbermouth. Conner lyttede til Sepulturas tidlige sange allerede før, han blev ansat ved Roadrunner, og da han fik jobbet, så gik han med det samme i gang med at forhandle en kontrakt på plads for Sepultura og mange andre bands, han havde fundet i sin tid som DJ og ‘tape-trader’.
Conner kunne sagtens høre forskellen på ‘Morbid Visions’ og ‘Schizophrenia’ og fandt hurtigt ud af, at Andreas Kisser var en afgørende faktor i det kæmpe spring, Sepultura havde taget i den periode. Uden overhovedet at have talt med dem, så skrev de kontrakt i marts 1988. Der var også lige den lille udfordring, at ingen af dem kunne snakke eller skrive engelsk. Alt foregik med en translatør, da det kun var Max Cavalera, der kunne bare en lille smule engelsk. Alligevel gik det, og i slutningen af 1988 skulle der så laves en opfølger til ‘Schizophrenia’. Det blev til ‘Beneath the Remains’ fra 1989.
Sepultura anno 1991 fra venstre mod højre: Paulo Jr. (bas), Max Cavalera (guitar + vokal), Igor Cavalera (trommer) og Andreas Kisser (guitar)
Scott Burns og Sepultura
De skulle bruge en producer til ‘Beneath the Remains’, og da Sepultura så søgte en producer forsøgte de sig med både store og små producere. De kontaktede Randy Burns, der havde arbejdet med både Possessed, Death, Nuclear Assault og Megadeth. Et stort navn, der var med til at producere de allerførste dødsmetalbands. Men ingen held. De forsøgte sig også ved Alex Perialas, der producerede for Testament, var med inde over Anthrax, Overkill og mange flere, og sågar lavede mastering for Metallica på ‘Kill Em All’. Men ingen gad arbejde med Sepultura. Til sidst landede opgaven hos Morrissound Studios, der sendte den unge Scott Burns af sted, for han havde ikke noget imod at få den eksotiske oplevelse. Ejeren Jim Morris gad ikke selv, da det var i december måned, og han ville komme til at fejre julen i Brasilien. Valget faldt på Scott Burns, der netop havde arbejdet med nogle dødsmetalbands og via Xecutioner, senere Obituary, allerede havde stiftet bekendtskab med Sepultura. Faktisk var det Obituary, da de var i studiet, der havde hørt Sepulturas ‘Schizophrenia’, der gjorde, at Scott Burns i det hele taget fik øjnene op for Sepultura.
Relationen blev skabt, og da tiden kom til indspilningen af ‘Arise’ var det med omvendt fortegn. For 'Beneath the Remains' havde solgt godt, og turnéen var også vellykket. Sepultura kunne godt mærke, at der var et afgørende moment i karrieren, og de valgte derfor i 1990 at hive teltpløkkerne op fra den brasilianske hovedstad Sau Paulo til Phoenix i ørkenstaten Arizona i USA. Og så kunne de unge brasilianere hygge sig i USA, og turen til Scott Burns' hjemmebane i Florida var ikke så lang. I august måned 1990 tog de turen til palmerne og Morrisound Studios i Tampa, Florida, hvor indspilningerne til 'Arise' startede.
Pladeselskabet Roadrunner Records havde givet Sepultura et budget på $40.000, så der var mulighed for at få den helt rette lyd på særligt trommer og vokal. Guitarist Andreas Kisser tog sig af det meste arbejde med såvel fire og seks strenge. Bassist Paulo Jr. står godt nok krediteret for indspilningen, men det var Kisser i studiet.
Overordnet havde Sepultura en god tid i studiet, hvor der både var tid til at være seriøse, men også lave sjov og ballade – som unge musikere gør og gjorde. Der blev røget og drukket lidt af hvert, mens der også var plads til, at forsanger Max Cavalera fik justeret på sine tekster undervejs. For ‘Arise’ er om noget en plade, hvor der blev justeret og finpudset i studiet. Som Andreas Kisser selv sagde om tiden:
– Vi havde alt det, vi gerne ville have. Struktur, mere kontrol, erfaring og opbakning fra pladeselskabet. Vi levede drømmen. Der var også et ægte maleri fra Michael Whelan.
Cause of Remains
Michael Whelan var den kunstner, der havde lavet coveret til ‘Beneath the Remains’, og han var hyret ind til også at lave coveret til ‘Arise’. Og lige akkurat her er der en klar reference til det med, at de fik lov til at lave deres helt eget cover. For da Sepultura gik i studiet i Brasilien for at indspille ‘Beneath the Remains’ havde de tænkt sig at bruge et maleri, som var på omslaget til en H.P. Lovecraft bog. Monte Conner, manden, der opdagede Sepultura og fik dem til at skrive kontrakt med Roadrunner Records, fik overbevist Sepultura om, at de ikke skulle bruge det billede og i stedet valgte de Michael Whelans ‘Nightmare in Red’, som Whelan havde lavet i starten af firserne.
Et års tid senere kunne de så se Obituary udgive ‘Cause of Death’ med præcis det omslag, som Sepultura gerne selv ville have brugt på ‘Beneath the Remains’. Samme pladeselskab. Samme producer. Samme studie. Samme Monte Conner, der trak i samtlige tråde. Det var de brasilianske musikere ikke specielt imponerede over, så kommentaren om mere kontrol og opbakning fra pladeselskabet er både oprigtig ment, men også en diskret stikpille til førnævnte agent, Monte Conner, om at han ikke skulle blande sig for meget.
Whelan blev hyret ind og lavede en tegning, der var inspireret af forfatteren H.P. Lovecrafts univers om monstre, hvor en af de bedst kendte i metalmiljøet nok er den, der på dansk hedder ‘Cthulhu kalder’. Mange vil nok kende Metallicas omskrivning af navnet i deres sang ‘The Call of Ktulu’. Så Sepultura og Whelan var bestemt ikke de første i heavy metal, der lod sig inspirere af den britiske horror-forfatter. Man kan også bare se på Morbid Angels guitarists kunsternavn. George Michael Emmanuel III er bedre kendt som Trey Azagthoth. Azathoth var et af Lovecrafts skabninger, og det var Yog-Sothoth også. Whelan valgte sidstnævnte som motiv for coveret til ‘Arise’. En guddommelig størrelse, der kunne se alt og havde svaret på alt. Og ifølge Lovecrafts eget univers også far til det, der senere skulle blive til førnævnte Cthulhu.
Indeni coverets inlay blev bandets tribal-S også for første gang introduceret. På den europæiske digipak-udgave er forsiden på 'Arise' med det gamle Sepultura-logo fra 'Morbid Visions' og 'Schizophrenia', som Roadrunners marketing-stunt for at sælge en luksus-udgave til de europæiske fans.
Musikken
Selve pladen ‘Arise’ indeholder ni skæringer, der viser Sepultura med en god, teknisk forståelse for sangskrivning, der er tilsat effekter og er faktisk den sidste plade med keyboards. Den starter stærkt ud med titelnummeret, hvor man med det samme mødes af brasilianske jungletrommer og stemningen er præcis lige så dyster, som coveret antyder. Det eksploderer så i den førstesingle, som nummeret blev brugt som. Med penge fra pladeselskabet blev der også lavet en musikvideo, som MTV ikke ville vise. Bandet var taget til Death Valley og havde optaget videoen i ørkenen og korsfæstet nogle mennesker med gasmasker på. Det her med at kritisere både religion og miljøpolitik så direkte var for kontroversielt til, at mainstream-medier som MTV turde tage chancen med Sepultura i 1991.
Pladen fortsætter i den mindst lige så gode sang ‘Dead Embryonic Cells’, som man også lavede en video ud af, men som bare var bandet spillende sangen og billeder af coveret. ‘Desperate Cry’ og sange som ‘Altered State’ og ‘Under Siege (Regnum Irae)’ viste også en mere melankolsk og melodisk side af Sepultura. Makkerskabet mellem Max Cavalera, der skrev de fleste riffs, og Andreas Kisser, der var god til at orkestrere sangene og spille soloerne, var her i fuldt flor. Der er ingen svage numre på pladen, og de nævnte sange er stadig nogle af dem, som såvel bandet selv og fans verden over spiller og husker som værende blandt højdepunkterne i Sepulturas karriere.
Der blev også kælet lidt for de brasilianske og japanske fans, hvor bandet indspillede et cover af Motörheads ‘Orgasmatron’ fra 1986. Bandet, der til dels var inspiration til navnet. Et covernummer, der den dag i dag hyldes for at være et af de mere vellykkede af slagsen. I halvfemserne var det meget brugt, at der røg et bonus-nummer på specielle udgaver af en plade. Enten et fra eget arkiv eller et covernummer. Her blev det Motörhead, der fik et anerkendende nik. 'Orgasmatron' var således med på de særlige cd-udgaver og brugt som b-side på blandt andet 'Under Siege'-12" vinyl-singlen.
Samtidige og samfundskritiske tekster
‘Dead Embryonic Cells’ havde sin betydning for Sepultura dengang, men læser man de første par vers i dag, her midt i en pandemi på grund af Covid-19, så virker de tekster bizart nok pludselig ganske relevante igen.
Land of anger
I didn't ask to be born
Sadness, sorrow
Everything so alone
Laboratory sickness
Infects humanity
No hope for cure
Die by technology
Generelt var teksterne på ‘Arise’ vendt mod systemet i Brasilien. Fattigdommen var til at få øje på, noget som Max og Igor Cavalera jo i den grad selv havde mærket på egne kroppe, og Sepultura havde ligesom så mange andre bands været gennem fasen, hvor inspirationen i starten kom fra Venom og Celtic Frost, men med årene modnet til mere samtidig samfundskritik. Titelsangen er tydeligvis inspireret af den kolde krig og tanken om, hvordan verden ville se ud efter en atomkrig, samt ønsket om at folket ville rejse sig mod de statsledere, der op gennem efterkrigsårene havde sat kursen mod apokalypsen; Kritik af politik og religion. Klassiske dyder i thrash- og dødsmetal, som Sepultura på dette tidspunkt var lidt af en hybrid mellem. En udvikling, der var igangsat, da Andreas Kisser kom med i bandet og som nu stod helt tydeligt frem.
Turné og modtagelse
Da Sepultura udgav ‘Arise’ 25. marts 1991 var det en stor dag for både band og pladeselskab. Ingen havde turde tro eller drømme om, at det band, der lavede ‘Morbid Visions’ og ‘Schizophrenia’, ville udvikle sig til ‘Beneath the Remains’ og nu mesterværket ‘Arise’. Alle sejl blev sat til for, at de kunne ride videre på bølgen fra ‘Beneath the Remains’ og røg på turné med Obituary og Sadus dagen efter de havde indspillet pladen. Januar 1991 – endda før pladen blev udgivet – spillede de Rock in Rio i Brasilien foran hele 70.000 mennesker, og i maj måned, efter udgivelsen, gav de koncert i hovedstaden São Paulo. En gratis koncert, hvor myndighederne forventede omkring 10.000 tilskuere, men der mødte 40.000 op. Der opstod tumult, og der var mange sårede blandt både publikum og politi. Der var sågar også et dødsfald, da en enkelt fan blev dræbt med en økse!
Sepultura blev kastet op i den helt store klasse blandt heavy metal-bands, og de havde ikke tid til at dvæle ved urolighederne i hjemlandet, for turen gik direkte videre til Europa i maj måned, hvor de endte med at besøge Danmark og Pumpehuset 12. juni 1991. Efter Europa var det direkte videre til USA, Syd- og Mellemamerika og tilbage til Europa. 1992 blev ikke meget anderledes. Turné fra start til slut. Europa, USA, Japan, Australien og New Zealand. Hele verden blev erobret af den samba-metal, som Sepultura havde gjort til deres helt egen lyd og signatur. De vendte sågar tilbage til Danmark 19. marts 1992, hvor København igen var destinationen, men spillestedet var denne gang Saga. De nåede at være support for Ozzy Osbourne, spille på Donington og Rock in Rio. Sepulturas karriere havde i den grad fået raketfart på ryggen af ‘Arise’. Da bandet omsider kunne puste ud, og det blev 1993, kunne de se, at ‘Arise’ havde solgt en million eksemplarer på verdensplan. Arbejdet i studie og på landevej havde i den grad båret frugt.
Eftermæle
Efter to år på landevejen med ‘Arise’ ville bandet dog også noget andet rent stilmæssigt, og i stedet for en dødsmetalplade blev opfølgeren mere thrash- og groove-orienteret. Væk med alle keyboards og effekter, men i stedet mere fokus på jungletrommer og inspiration fra hjemlandets stammefolk i regnskoven Amazonas. Stilen blev anderledes. Alt blev større. Sepultura blev kæmpestore og var Roadrunner Records’ største band, da ‘Chaos A.D.’ udkom. De headlinede deres turnéer og delte øverste linje med Pantera på turne rundt i USA. Derefter fulgte ‘Roots’, hvor eksperimentet med brasiliansk stammemusik blev yderligere udforsket, og der blev sågar indspillet dele af pladen ude i regnskoven hos Xavante-stammen, og man hentede producer Ross Robinson ind, der var blevet den nye stjerne efter hand arbejde med Korn.
Under turnéen gik det dog helt galt for Sepultura. Max Cavaleras kone, bandets manager Gloria Bujnowski, mistede sønnen Dana Wells i et trafikuheld. Max måtte skynde sig hjem til stedsønnens begravelse, og pludselig stod Sepultura som en trio på Donington i august måned 1996, hvor Andreas Kisser var forsanger. Nogle måneder senere holdt de møde, hvor trioen bad Max Cavalera om, at bandet fandt en ny manager. De var trætte af, at Gloria kun profilerede Max som bandets ansigt udadtil. Max Cavalera og Gloria Bujnowski forlod bandet i vrede, og hele korthuset brast sammen om et af de bands, der var så store, at de delte scene med de allerstørste. Dér, midt i halvfemserne, var Sepultura så store, at de bed skeer med Metallica og Iron Maiden, der hver især kæmpede med egne identitetskriser. Sepultura var, sammen med Pantera, reelle bud på arvtagere og udfordrere til den grungebølge, der med Kurt Cobains selvmord i 1994 også var ved at klinge af.
Sådan blev det ikke. I stedet blev Sepulturas eftermæle, at de var bandet, der inspirerede en masse nu-metal bands med deres lyd fra især ‘Roots’, og de var bandet, der imploderede på det værst tænkelige tidspunkt i karrieren.
‘Arise’ derimod står stadig som et fyrtårn i Sepulturas karriere. Som en milepæl, der sendte dem helt op i stratosfæren og gjorde både dem og deres pladeselskab til allemandseje. Kun ganske få dødsmetalplader og -bands gjorde det, Sepultura gjorde i starten af halvfemserne, og ‘Arise’ var højdepunktet rent kunstnerisk. For en 14-årig nordjyde var det også en plade, der blæste sokkerne af og åbnede en flanke af musik, jeg ikke havde stiftet så meget bekendtskab med tidligere. Det var, sammen med Death og Entombed, absolut vejen ind i dødsmetal og om nogen en plade, der cementerede Scott Burns-æraen, hvor alt, der lugtede af enten Morrisound Studios og/eller Scott Burns, blev taget for gode varer nede i den lokale pladebiks. Så hvordan afslutter vi bedre en metaldiktator om ‘Arise’?
Vi linker til en koncert, Sepultura gav 31. maj 1991 i Barcelona. Kun et par uger før de ramte Danmark. Hvis man skal tale om et band på toppen, så er det her: