Metallica '06 Re-revisited
For 20 år siden fejrede Metallica, at ‘Master of Puppets’ fyldte 20 år. Fire fra redaktionen var til stede i Berlin og vi ser tilbage på koncerten.
‘Master of Puppets’ har været en ikonisk plade stort set siden den udkom i 1986. Flere fra redaktionen har også været fans af såvel band og plade gennem mange år, så da Metallica annoncerede, at de ville spille hele pladen i dets 20-års jubilæum tilbage i sommeren 2006, var der flere, der fandt den tætteste koncert på Danmark. For de kom ikke forbi Danmark den sommer. Berlin var derfor oplagt. Datoen var den 6. juni. Med lidt kunstnerisk frihed i det matematiske, blev det til 6.6.6. i stedet for 06.06.06.
Så fra forskellige udgangspunkter drog fire redaktionsmedlemmer til den tyske hovedstad, og vi har skrevet lidt om, hvad de husker her 20 år efter koncerten. For det var en virkelig god koncert, som vi også anmeldte dengang. Anmeldelsen kan læses her.
Men 20 år efter er vi nu lige så langt fra koncerten i Berlin, som vi var fra udgivelsen af ‘Master of Puppets’ da vi stod der i Berlin i 2006. Vi giver derfor ordet til os selv, hvor vi kigger tilbage på den aften på Waldbuhne.
Mathias:
Jeg husker generelt ikke forfærdelig meget af, hvad jeg lavede, da jeg var i mine tidlige 20’ere, for jeg lå i sprit lidt for meget af tiden. Jeg studerede engelsk på KUA og frekventerede for ofte den sagnomspundne “engelskcafé”, hvor der var billig guldøl hver dag. Et hårdt liv, i øvrigt som studiemakker med Devilution-kollega Daniel Pilgaard. Jeg kan ikke huske de præcise omstændigheder om billetkøb og alt muligt andet, men Daniel og jeg må have besluttet os for, at det var en god idé, selvom vi skulle til eksamen i oversættelse dagen efter koncerten, som fandt sted på en tirsdag. Derfor fløj vi til Berlin om tirsdagen og måtte så flyve tidligt hjem om onsdagen for at nå eksamen.
Koncerten i sig selv husker jeg som en af de stærkeste Metallica-koncerter, jeg har oplevet. Ikke så meget på grund af den diabolske dato, men selvfølgelig især, fordi Metallica markerer 20-året for ‘Master of Puppets’ ved at spille hele albummet – og lidt til. Koncerten på Waldbühne i Vestberlin fandt sted præcis tre år minus en dag efter, at jeg havde set Metallica spille på det lidt mindre amfiteater Parkbühne Wuhlheide i Østberlin – i høj solskin, i øvrigt. Men med et lige så tvivlsomt supportnavn, husker jeg nemlig; Disturbed. I 2006 var det Avenged Sevenfold, der åbnede, og det husker jeg intet af. Til gengæld husker jeg, at det regnede meget, og at Daniel og jeg druknede regnvejret i rødvin og øl, og hvad vi ellers kunne finde i baren.
I modsætning til Devilutions fotograf, der ankom i hast et par minutter før koncerten begyndte, fordi han ikke kunne finde en parkeringsplads, havde Daniel og jeg været på plads længe inden Avenged Sevenfold gik på. Vi havde derfor også besluttet os for at ville helt op forrest, og jeg husker en slags konstrueret forhøjning, man kunne stå på foran scenen. Et lidt usædvanligt koncept, men vi fik tiltvunget os plads i løbet af koncerten. Sådan, så man var hævet en halv meter over publikum. Det startede dog med et vildt kaos, da Metallica – ret usædvanligt – gik på og lagde ud med ‘Motorbreath’ og satte heftigt gang i moshpitten. Der var også live-premiere på en ny sang, Metallica arbejdede på, og som siden blev delt op i nogle andre stumper på ‘Death Magnetic’ et par år senere, og der var greatest hits som ekstranumre.
Men den helt store attraktion var selvfølgelig at få mulighed for at opleve ‘Master of Puppets’ spillet live, i sin fulde længde – og inklusive ‘Orion’, som Metallica aldrig havde spillet live, før de gjorde det til Rock Am Ring og Rock Im Park i dagene inden Berlin-koncerten – og ‘Disposable Heroes’, som de ikke havde spillet siden begyndelsen af 90’erne. 
I 2006 var Robert Trujillo også stadig relativt ny i Metallica, og man mærkede et band, der havde noget at bevise ovenpå det udskældte ‘St. Anger’-album. Og den slags er jo en smal sag, når man spiller det bedste af det bedste materiale man har.
Jeg bestod i øvrigt eksamen dagen derpå, selvom jeg gennemførte den i en levende brandert, som Daniel og jeg havde vedligeholdt på turen hjem, inklusive på flyet …
Jacob:
Tilbage i 2006 var det stadig utrolig eksotisk at have adgang til at fotografere et band som Metallica, og jeg havde hidtil kun prøvet at fotografere Metallica, da de gæstede Parken i 2004 – koncerten, der gav os snigpremiere på flere sange fra mesterværket 'St. Anger'.
Optakt
Optakten til koncerten var evigt bøvlet, dengang kunne man ikke bare sige “Devilution” og så nærmest per automatik få adgang til alt, alle steder. Dette betød, at fotopasset blev sikret ved også at levere billeder til Gaffa. Alt var lidt forsinket, men Universals (nu Live Nations) frelsende engel kæmpede en brav kamp for at sikre billeder til Danmarks førende musikmedier, og kl 21:30 aftenen før koncerten var det hele godkendt.
Nu var eneste problem, at jeg ikke havde adgang til koncerten efter endt fotografering. Løsning? Ebay.de! Hastigt fik jeg oprettet en profil, og kort efter entrerede jeg med en tysker for at købe en billet, og inden sengetid var den sikret.
Showtime
Dagen for koncerten begyndte på kontoret med alt grejet pakket. Så vidt jeg husker gik jeg relativt tidligt, og vendte derefter min gudsjammerlige, men effektive Opel Astra sydpå. Turen derned husker jeg ikke rigtigt, men jeg forestiller mig, at jeg har kørt determineret. Trods det ankom jeg dog ret tæt på mødetiden for fotografer – og udover at jeg ikke rigtigt vidste, hvor jeg skulle møde op henne, så var det heller ikke lige til at finde en parkeringsplads.
Nuvel, skulle hele turen ikke være spildt, blev jeg nødt til at finde et frit areal på 5x2 meter, placere bilen der og så bare håbe på det bedste. Som sagt, så gjort. Tæt på indgangen åbenbarede der sig et særlig bredt fortov, og så var det jo bare at sætte bilen vinkelret på kørebanen og løbe af sted mod indgangen. Pyt med, at der vist var nogen der råbte noget på tysk om, at det der måtte man ikke...
Selve det at fotografere koncerten og bagefter lytte til den – husker det faktisk ikke rigtigt, men jeg kan se, at jeg har billeder derfra, og de virker såmænd ok – erfaringsniveauet taget i betragtning.
Hjemtur/nedtur
Planen efter koncerten var at komme hurtigst muligt hjem til København, uden at skulle bøvle med trafikken fra Waldbühne, så jeg gik lige før koncerten sluttede. Så langt, så godt. Det eneste problem var, at min bil manglede.
Efter at have ledt efter den fandt jeg en betjent og spurgte om, hvad jeg skulle gøre for at melde min bil stjålet. Han kunne oplyse mig om, at den var konfiskeret, og jeg skulle gå hen på politistationen for at betale en både og derefter få at vide, hvor bilen var. ARGH!
På politistationen var alle superflinke, og det var en god oplevelse bortset fra, at de ikke tog imod kreditkort, så turen gik ud i natten for at finde en hæveautomat og derefter tilbage for at betale en bøde på noget i stil med DKK 5.000,00. Dejligt.
I bytte for pengene fik jeg at vide, at min bil stod på en eller anden adresse i et villakvarter, et par hundrede meter fra hvor jeg havde parkeret, og at jeg derfor skulle gå derhen og så bare køre hjem.
Det gjorde jeg så, med afgang fra Berlin kl 2-3 om natten. Uoptimalt med tanke på, at planen var at have en nogenlunde normal arbejdsdag dagen efter. Sådan gik det ingenlunde. Min timing var perfekt, så jeg ramte Køgebugt-motorvejens myldretid, og ved Karlslunde-tanken måtte jeg kapitulere og holde ind for en lur. Da jeg omsider ramte kontoret var jeg vist 3-4t for sent på den, og omtrent 6.666 kroner fattigere for koncerten 6,6.6.
Kent:
'Master of Puppets’. Pladen over dem alle. Måske ikke min personlige favorit fra Metallica alle dage i ugen, men jeg husker stadig begejstringen, da nyheden om, at de ville spille hele pladen på deres 2006-sommerturné i Europa. Der blev kun annonceret ni europæiske shows, og hverken Danmark eller Skandinavien var på listen. Men Berlin blev annonceret, så det var ikke vanskeligt at træffe beslutningen om at lave et hurtigt visit i den tyske hovedstad. Jeg købte billet via Karstens Koncertrejser og tog bussen fra Vejle til Berlin. Vi ankom i god tid til at kunne se opvarmningen Avenged Sevenfold. Vejret var desværre hverken med publikum eller band, og på sådan et amfiteater, som ‘Waldbühne’ er, gjaldt det om at være kreativ for at finde ly for de våde elementer. Heldigvis stod jeg på skråningen og fandt et sted ved nogle træer og et telt, så jeg undgik at blive fuldstændig gennemblødt.
Det betød dog også, at jeg ikke gad presse mig gennem 10.000 våde tyskere for at komme ned til plænen og mødes med de andre fra redaktionen, der stod helt oppe foran. Jeg blev på skråningen og oplevede et band i hopla, en virkelig god lyd, og særligt da de gik i gang med at spille ‘Master of Puppets’-pladen, hævede det niveauet for den aften. Det var som om alle sang med på alle sange. Det blev lukket af med en kort montage på storskærmen, hvor Cliff Burton blev mindet, og Hetfield sagde vist noget fra scenen om, at de savner ham. 
Sikke et øjeblik. Jeg husker, at jeg havde ondt i knæene i bussen på vej hjem. De 187 centimeter lod sig ikke rigtig folde sammen på nogen god måde, så det blev en lidt dum tur hjem, hvor jeg ikke fik sovet ét eneste minut, mens resten af bussen gik kolde efter 10 minutters kørsel ud af Berlin.
En af de sidste koncerter uden mobiltelefoner. Det var kun nogle ganske få, der havde telefoner, der kunne tage billeder og video af nogenlunde kvalitet, og jeg var ikke en af dem. Den blev bare brugt til sms til de andre oppe foran, hvor jeg skrev, at jeg kapitulerede i jagten på at komme op foran. Året efter, i 2007, havde jeg fået en nyere mobiltelefon og kunne tage billeder fra pitten på Vestereng i Aarhus. En koncert, der slet ikke nåede samme højde som Berlin i 2006. Her 20 år efter står den stadig som en af de bedste koncerter, jeg har været til med Metallica. Roskilde i 2003 er nok stadig favoritten, mens også Big 4 på Ullevi Stadion i 2011 viste et band, der var lysår bedre end de andre tre thrash-bands. Berlin 2006 er i samme liga. Blandt de tre bedste koncerter, og selvom jeg også havde nogle gode oplevelser med bandet, da Jason Newsted var med på bas i Forum i København, så står den aften på Waldbühne bare tilbage som noget særligt.
Hele koncerten kan ses på Metallicas egen YT-kanal:
